Blansko
By i Tjekkiet From Wikipedia, the free encyclopedia
By i Tjekkiet From Wikipedia, the free encyclopedia
Blansko (tjekkisk udtale: [ˈblansko] ; tysk: Blanz) er en by i regionen Sydmæhren i Tjekkiet med omkring 20.000 indbyggere. Den ligger ved floden Svitava på grænsen til Mæhriske Karst. Det er hovedsageligt en industriby.
Blansko Blanz | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Tjekkiet | ||||
Borgmester | Jiří Crha[1] | ||||
Postnr. | 678 01, 679 02, 679 03 | ||||
Nummerpladebogstav(er) | B | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 20.185 (2024) | ||||
- Areal | 45,0 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 449 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Højde m.o.h. | 276 m | ||||
Hjemmeside | www.blansko.cz | ||||
Oversigtskort | |||||
Landsbyerne Češkovice, Dolní Lhota, Horní Lhota, Hořice, Klepačov, Lažánky, Obůrka, Olešná, Skalní mlýn, Těchov og Žižlavice er administrative dele af Blansko.
Blansko ligger omkring 16 km nord for Brno i Drahany-højlandet. Det højeste punkt er bakken Bukovec med en højde på 596 moh. Den ligger i floddalen til Svitava; størstedelen af byen ligger på en skråning over Svitavas venstre bred. Den østlige del af kommunens område ligger i det beskyttede landskabsområde Mæhriske Karst.
Blansko blev oprindeligt grundlagt som en bosættelse på højre bred af Svitava, i dag den lokale del kaldet Staré Blansko ("Gamle Blansko"). Den lå på en vigtig handelsrute fra Bøhmen til regionerne omkring Donau. Den første skriftlige omtale af Blansko er fra 1136.[2]
Fra slutningen af det 14. århundrede begyndte en ny bebyggelse at vokse på venstre bred, kendt som Nové Blansko ("Ny Blansko"), som senere blev kernen i den moderne by. Begge dele udviklede sig administrativt og økonomisk uafhængigt indtil 1526, hvor de fusionerede. I slutningen af det 16. århundrede under styret af Žalkovský af Žalkovice-familien, blev Blansko forfremmet til en købstad. Familien havde genopbygget den lokale gotiske fæstning til en renæssancebolig.[2]
Fra 1698 ejede familien Gellhorn godset og grundlagde her det første støberi og jernværk. I 1766 blev Blansko købt af familien Salm-Reifferscheidt. De ejede det indtil 1945. I første halvdel af 1800-tallet blomstrede og udviklede jernværket sig og udvidelsen af produktionen af kunstnerisk støbejern skete. I 1849 blev jernbanen fra Brno til Česká Třebová åbnet. I 1905 gav Franz Joseph 1. af Østrig Blansko status som by.[2]
I 1949 blev Blansko hovedstad i Blansko-distriktet i stedet for Boskovice. Fra 1960'erne til 1980'erne blev byen centrum for ingeniørindustrien, og befolkningen voksede hurtigt. Som følge af nybyggeri forsvandt de fleste af de historiske bygninger.[2]
Den vigtigste seværdighed er Blansko Slot. Renæssanceslottet blev bygget i 1604-1605 ved rekonstruktion af en gotisk fæstning fra det 14. århundrede. I dag huser det Blansko Region Museum med udstillinger fra Mæhriske Karst og dens udforskning, traditionen for jernindustrien i Blansko og produktion af kunstnerisk støbegods.[3]
Sankt Martin-kirken blev bygget i 1672-1691. Den erstattede en original romansk og senere gotisk kirke fra det 12. århundrede. I 1707–1708 blev kirken rekonstrueret og et nyt tårn blev tilføjet. Tårnet er åbent for offentligheden og fungerer som udkigstårn. Kirken har en af de ældste klokker, der stadig eksisterer i Mähren.[4]
Trækirken Sankt Paraskieva blev bygget i Karpatiske Rutenien i 1601-1641 og bragt til Blansko i 1936. Det er den ældste kirke af ruthensk gotisk type i landet.[5]
Klamovka Jernværk er det sidst bevarede støberi og jernværk fra 1850'erne. Det er et typisk eksempel på den industrielle arkitektur fra midten af det 19. århundrede.[6]
Rådhuset fra 1885 erstattede en gammel trækonstruktion med et tårn, der stammer fra 1500-tallet. I 1904 stod klokketårnet færdigt.[6]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.