Bering-landbroen

Bering-landbroen var en landforbindelse mellem Asien og Nordamerika. Man tror, at de første mennesker, der bosatte sig i Amerika, ankom denne vej. Da den var bredest, var landbroen omkring 1600 km bred og lå dér, hvor Beringstrædet er i dag, mellem nutidens Alaska og Sibirien.

Bering-landbroens udvikling fra for 21.000 år siden frem til i dag

Landbroen har eksisteret ved flere tilfælde i fortiden, senest fra ca. 30.000 f.kr. til ca. 9.500/9.000 f.kr., som følge af den væsentlig lavere vandstand i havene under istiden.

Vandstanden i verdenshavene er omtrent 125 meter højere i dag end for 21.000 år siden. Landbroen var dækket af græssteppe, hvor der levede flere dyrearter som mammut, uldhåret næsehorn, rensdyr og moskusokse.

Landbroen er opkaldt efter den danske opdagelsesrejsende Vitus Bering.^[1]

Eksterne henvisninger

• Nelson J. R. Fagundes, Ricardo Kanitz, Sandro L. Bonatto: "A Reevaluation of the Native American MtDNA Genome Diversity and Its Bearing on the Models of Early Colonization of Beringia" (PLOS ONE 2008) (engelsk)
• Marcus J. Hamilton, Briggs Buchanan: "Archaeological Support for the Three-Stage Expansion of Modern Humans across Northeastern Eurasia and into the Americas" (PLOS ONE 2010) (engelsk)
• Connie J. Mulligan, Andrew Kitchen, Michael M. Miyamoto: "Updated Three-Stage Model for the Peopling of the Americas" (PLOS ONE 2008) (engelsk)
• Andrew Kitchen, Michael M. Miyamoto, Connie J. Mulligan: "A Three-Stage Colonization Model for the Peopling of the Americas" (PLOS ONE 2008) (engelsk)
• Erika Tamm et al.: "Beringian Standstill and Spread of Native American Founders" (PLOS ONE 2007) (engelsk)