From Wikipedia, the free encyclopedia
Bech-Bruun Advokatpartnerselskab er en af Danmarks største advokatvirksomheder med 595 ansatte.[3] Bech-Bruun har fået sin nuværende form ved et langt forløb af fusioner af advokatfirmaer.[4] I 2001 grundlagdes Bech-Bruun Dragsted Advokatfirma I/S, der i 2005 skiftede navn til Bech-Bruun.
Bech-Bruun Advokatpartnerselskab | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Partnerselskab |
Branche | Juridisk bistand |
Grundlagt | 2001 |
Hovedsæde | Gdanskgade 18 2150 Nordhavn |
Virksom i | København Aarhus |
Nøglepersoner | Anne Buhl Bjelke (bestyrelsesformand) Steen Rode (chief executive partner) |
Regnskab | |
Omsætning | 933,7 mio. kr. (2022)[1] |
Organisation | |
Antal ansatte | 595 (2023)[2] |
Eksterne henvisninger | |
www.bechbruun.com | |
CVR-nummer | 38538071 |
OpenCorporates | dk/38538071 |
Bech-Bruun rådgiver inden for alle områder af erhvervsjuraen, med særligt fokus på biotek- og medicinalindustrien, bygge- og anlægsbranchen samt patenter og brugsmodeller inden for elektronik, it og mekanik.[5] De yder rådgivning til private virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder både nationalt og internationalt inden for 42 juridiske områder .[6] Selskabet har afdelinger i København og Aarhus.
Bech-Bruun har cirka 64 partnere, hvoraf 55 er indehavere af firmaet. Firmaets historie begyndte i 1872, men er gennem en række fusioner blevet til det Bech-Bruun, som blev stiftet i 2001. Den seneste fusion fandt sted den 1. januar 2012, hvor Bech-Bruun fusionerede med Philip Advokatfirma under det fælles navn Bech-Bruun.[7]
Siden 2018 har Bech-Bruun desuden haft en inhouse legaltech-afdeling.[8]
Bech-Bruun har rødder tilbage til 1872 og er resultatet af et stort antal fusioner gennem mere end 150 år, men virksomheden, som man kender den i dag, blev til ved en fusion i 2001 mellem Dragsted Schlüter Aros og Bech-Bruun & Trolle.[7]
Efter at have vundet et offentligt udbud i februar 2017 afgav Bech-Bruun i december 2017 en redegørelse i den såkaldte udbytteskattesag angående svindel med refusion af dansk udbytteskat,[9] en sag som anslås at have kostet den danske stat 12,7 milliarder kroner.
I november 2018 kom det i forbindelse med en politiransagning frem, at to af Bech-Bruuns partnere i 2014-15 havde rådgivet en af de største aktører i udbytteskattesagen, North Channel Bank.[10][11] Managing partner Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg forsvarede over for DR firmaets rådgivning af North Channel Bank: "Vi mener sådan set, at notatet er fuldstændig korrekt, ordentligt og redeligt og udarbejdet fornuftigt". "Vi har jo netop heller ikke udviklet modellen, men der er, når man ser på det i dag, tale om noget, der vel bedst kan kaldes lovligt, men måske for aggressiv skatteplanlægning".[12]
Den 4. juli 2019 afsagde Advokatnævnet kendelse i en klagesag indbragt af Skatteministeriet imod blandt andre de fire Bech-Bruun advokater, der havde stået for redegørelsen i udbytteskattesagen.[13] De fire advokater blev hver pålagt en bøde på 10.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik. Herudover blev Bech-Bruun pålagt at tilbagebetale salæret på 3,5 mill. kr., som advokatfirmaet havde faktureret Skatteministeriet for redegørelsen. Advokatnævnet udtalte bl.a. som følger i kendelsen:[14]
"Udførelsen af rådgivning om mulige erstatnings- og skatteretlige konsekvenser for [klienten] forud for undersøgelsen er efter disse medlemmers opfattelse uforenelig med påtagelsen af rollen som uvildig advokatundersøger, da [klienten] er impliceret i udbyttesvindlen. Uanset at [klientens] involvering i svindelsagen ikke var offentlig kendt på tidspunktet for udbuddet af den uvildige advokatundersøgelse, burde de indklagede advokater i denne sag have tilrettelagt undersøgelsen af advokaternes uafhængighed på en sådan måde, at den tidligere rådgivning af [klienten] var kommet frem, og de indklagede advokater burde endvidere have søgt nærmere afklaring af, om den mulige forbindelse til svindelsagen kunne være til hinder for påtagelsen af undersøgelsesopgaven. I hvert fald ved offentliggørelsen den 10. og 11. juli 2017 af [klienten]'s involvering i svindelsagen burde de indklagede advokater have meddelt klager, at man ikke opfyldte habilitetsbetingelserne.[15]
I april 2022 blev Bech-Bruun frifundet af Østre Landsret i sagen om erstatningsansvar, som var anlagt af Skatteforvaltningen. Sagen er siden anket til Højesteret af Skatteforvaltningen og forventes afgjort i slutningen 2023.
I september 2022 afsagde Højesteret dom i en sag omhandlende mulig interessekonflikt i forbindelse med en advokatundersøgelse, som Bech-Bruun foretog for Skatteministeriet i 2017. Sagen var anket af Bech-Bruun til Højesteret, som her afgjorde, at der var tale om interessekonflikt.
20. november 2023 afgjorde Højesteret at Advokatfirmaet Bech-Bruun skal betale en erstatning på 400 mio.kr.[16][17] Selvom Skatteforvaltningen havde krævet 700 mio. kr. i erstatning, erklærede Skatteminister Jeppe Bruus (S) sig tilfreds med Højesterets endelige dom: Det er helt vanvittigt at forestille sig, at der sidder advokater i Danmark og tillader sig at rådgive en tysk bank om, hvordan man skal unddrage det danske fællesskab. Det kan simpelthen ikke være rigtigt.[18]
I Legal 500-listen, har Bech-Bruun været bedømt som et fremtrædende advokatfirma i Danmark inden for områderne beskæftigelse, energi, miljø, informationsteknologi, insolvens, medier og underholdning, fusioner og opkøb, fast ejendom og byggeri, skibsfart og transport samt telekommunikation.[19][20]
Udover Legal 500 rangeres Bech-Bruun også hos Chambers & Partners (en) og IFLR1000.
Bech-Bruun har hovedsæde på Gdanskgade 18 i den nybyggede kontorbygning Spidsen af Nordø på Nordø i Københavns Nordhavn.[21] Afdelingen i Aarhus lå tidligere på Vor Frue Kirkeplads, men flyttede i 2014 til Aarhus City Tower.[22]
Fra 1996 til 2007 havde Bech-Bruun også en afdeling i Moskva.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.