Bajkalsøen

Bajkalsøen (russisk: Озеро Байкал, tr. Ozero Bajkal) er en sø i det sydlige Sibirien i Rusland mellem Irkutsk oblast (overvejende mod vest) Republikken Burjatia (overvejende mod øst).

Bajkalsøen
Shaman-stenen på Olkhon-øen
Overblik
Land	Rusland
Tilløb	Selenga, Chikoy, Khilokh, Uda, Barguzin og Øvre Angara
Afløb	Angara[1]
Afvandingsareal	557.000 km²[1]
Maks. længde	636 km[1]
Maks. bredde	maksimal 79 km[1]
Overfladeareal	31.500 km²[1]
Middeldybde	730 m[1]
Maks. dybde	1.620 m[1]
Vandvolumen	23.000 km³[1]
Gennemløbstid	350 år
Omkreds1	2.100 km
Vandspejlskote	456 m[1]
Tilfrosset	januar-maj
Øer	22, bl.a. Olkhon
Byer	Irkutsk
1 En søs omkreds er ikke en veldefineret størrelse

UNESCO Verdensarvsområde Bajkalsøen
Land	Rusland
Type	Natur
Sted	Sibirien
Kriterium	(vii, viii, ix, x)
Reference	754
Region	Asien-Australasien
Indskrevet	1994
Oversigtskort
Bajkalsøen Bajkalsøens beliggenhed i Rusland 53°10′25″N 107°39′45″Ø
v d r

Bajkalsøen er den største ferskvandssø i Asien med et areal på 31.494 km². Det er den dybeste sø i verden med en dybde på 1.637 m, og samtidig er det den sø i verden, der har det største volumen og rummer 20 % af jordens samlede ferskvandsressourcer.

Kort over Bajkalsøen

Den er jordens ældste sø og vurderes til at være 25 millioner år gammel.^[1] De fleste andre store søer i verden er ikke mere end 5.000-10.000 år gamle. De blev til efter den seneste istid, hvor store huller i landskabet blev fyldt med vand. Bajkal blev ikke dækket af is under istiden, og en stor del af søens flora og fauna er intakt. 93 % af dyrearterne er endemiske for Bajkalsøen. Det er f.eks. nerpaen, også kaldet Bajkalsælen, og laksefisken omul.

Geologer mener, at søen opstod som følge af et gigantisk jordskælv for ca. 35 mio. år siden, da det indiske subkontinent ramte Asien. Efter jordskælvet og i forbindelse med kontinentsammenstødet rejste Himalayabjergene sig, og der blev slået en revne i jordskorpen fra Sibirien og ud til det Okhotske Hav ved Stillehavet. Søen rammes hvert år af 2000 rystelser og jordskælv. Jordskælvene medfører, at søen bliver omkring 1-2 cm bredere og dybere hvert år. Dette menes også at være grunden til dens høje alder.

Angara er den eneste flod, der har sit udspring i Bajkal, og den løber vestpå væk fra søen og ud i den store sibiriske flod Jenisej. 336^[1] store og små floder har deres udløb i Bajkal. Den største flod, der udmunder i søen, er Selenga, som leverer halvdelen af søens vand.^[1]

I 1996 blev Bajkalsøen optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

• 
  Swijatoj Nos-øen (Hellige Næse).
• 
  Søen er tilfrosset om vinteren.
• 
  Undersøgelse af isdækket på båden hovercraft Hivus-10.

Noter

1. Den store sovjetiske encyklopædi: Bajkalsøen, hentet 31. oktober 2015 (russisk)

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Bajkalsøen
• Lake Baikal Homepage Engelsksproget hjemmeside med oplysninger om dyre- og planteliv, geologi, Den transsibiriske jernbane og meget mere. Flere foto-serier.