From Wikipedia, the free encyclopedia
TEKNIQ Arbejdsgiverne[1] er en arbejdsgiver- og erhvervsorganisation med 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr. Organisationen er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening.
Organisationen yder sine medlemsvirksomheder juridisk og faglig rådgivning og kurser samt tværfaglig rådgivning i forbindelse med økonomi, administration, eksport, medarbejderuddannelse, brancheudvikling m.m.
Organisationen forhandler overenskomst for medlemsvirksomhederne med Dansk Metal, 3F, Dansk Elforbund og Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark. TEKNIQ Arbejdsgiverne har endvidere indgået overenskomst eller aftale med HK og Teknisk Landsforbund, ligesom man har aftale med Lederne.
TEKNIQ Arbejdsgiverne har kontor i Glostrup og i Odense og 47 lokalforeninger fordelt over hele landet. Formand er Henrik Fugmann (Webside ikke længere tilgængelig)[2], administrerende direktør er Troels Blicher Danielsen[3].
TEKNIQ Arbejdsgiverne er resultatet af en fusion mellem TEKNIQ og Arbejdsgiverne, der fusionerede i marts 2019 og blev til TEKNIQ Arbejdsgiverne.
I efteråret 2001 besluttede de to daværende arbejdsgiverforeninger ELFO (El-installatørernes Organisation) og Dansk VVS at etablere den fælles organisation TEKNIQ. I 2013 fusionerede de tre organisationer endeligt således at det alene var TEKNIQ, der var den fortsættende organisation.
Det tidligere Arbejdsgiverne har rod i dannelsen af de to paraplyorganisationer Jyllands og Østifternes samvirkende smedemesterforeninger i begyndelsen af 1900-tallet. I 1974 blev de sluttet sammen til Dansk Smedemesterforening, der i 2002 skiftede navn til DS Håndværk & Industri. 1. september 2014 ændrede organisationen igen navn til Arbejdsgiverne.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.