From Wikipedia, the free encyclopedia
André Franquin, kendt som Franquin (født 3. januar 1924, død 5. januar 1997), var en belgisk tegneserieforfatter og -tegner. Franquin var, ligesom Hergé, en af de mest betydningsfulde aktører i den belgiske tegneseriekultur. Han arbejdede i mange år sammen med bl.a. Peyo, Morris og Willy Maltaite i Le Journal de Spirou. Han skabte Vakse Viggo og Spirillen og arbejdede fra 1947 til 1969 med tegneserien Splint & Co.
André Franquin | |
---|---|
Personlig information | |
Født | André Jacques Hector Franquin 3. januar 1924 Etterbeek, Belgien, Etterbeek[1], Belgien |
Død | 5. januar 1997 (73 år) Saint-Laurent-du-Var, Frankrig |
Dødsårsag | Hjerteanfald |
Nationalitet | Belgisk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Institut Saint-Luc |
Beskæftigelse | Tegneseriekunstner, tegneserietegner |
Fagområde | Ungdomslitteratur |
Arbejdsgiver | Tintin, Spirou, Le Trombone illustré[2], Fluide Glacial |
Kendte værker | Splint & Co., Idées noires (1981-1984), Marsupilami (1987-1994), Sjarly (1958-1959), Vakse Viggo (1957-1999) |
Genre | Humor[3] |
Bevægelse | Marcinelleskolen |
Påvirket af | Georges Beuville |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Grand prix de la ville d'Angoulême (1974), Adamsonstatyetten (1980), Prix Saint-Michel (1972, 1981), Max & Moritz-pris (1996) |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Franquin blev født i 1924 i Etterbeek (hvor Hergé også blev født), en kommune i Bruxelles i Belgien[4]. Han begyndte at tegne i en tidlig alder, men begyndte først at studere tegning i École Saint-Luc i 1943. Skolen blev dog lukket i 1944 på grund af krigen. Han blev ansat som animator i et lille animationsstudie i Bruxelles. Studiet gik dog konkurs ved krigens afslutning på grund af konkurrencen med de amerikanske tegnefilm. I sin korte arbejdsperiode på studiet havde Franquin dog mødt flere af sine fremtidige kolleger, bl.a. Morris og Peyo.
Franquin begyndte så at tegne forsider og korte historier for ugebladet om radio og kultur Le Moustique fra forlaget Dupuis.
I 1946 blev han en del af holdet bag Le Journal de Spirou. Jijé, der på dette tidspunkt selv tegnede de fleste serier i bladet, tilbyder Franquin at overtage serien Splint & Co. fra Rob-Vel, som oprindeligt skabte Splint.
Franquins arbejde med serien gør Splint & Co. til den vigtigste serie hos forlaget Dupuis. I begyndelsen bestod serien af korte, humoristiske en-sides historier, men Franquin udarbejdede efterhånden længere og længere historier, hvor humoren dog stadig havde den første plads.
Albummet Trolddom og champignoner er den første længere Splint & Co.-historie (den er på 57 sider). Indtil da havde Splint, Kvik og egernet Spip været de eneste gennemgående figurer i serien. Nogle af de mest markante figurer, der spiller afgørende roller i flere album, er greven af Champignac, som første gang dukker op i Trolddom og champignoner fra 1950, Spirillen og Kviks onde fætter Sante, som man begge møder for første gang i Arvestriden fra 1951, og Zorglub, der optræder første gang i 1959 i Z som Zorglub.
Franquin arbejdede som regel alene indtil 1958. Da indledte han et samarbejde med Greg og Jidéhem i forbindelse med historien Buddhas fange. Franquin tegnede figurerne, mens Greg skrev manuskriptet og Jidéhem tegnede baggrundene. Samarbejdet fortsatte i flere album.
I løbet af 1960'erne bliver Franquin mere og mere optaget af en anden figur, som han selv skabte i 1957, Vakse Viggo. Albummet Ballade i Champignac er Franquins sidste bidrag til serien Splint & Co., og Franquin bruger derefter hele sin tid på Vakse Viggo, der udkommer i humoristiske en-sides historier.
Serie | År | Albums | Redaktør | Kommentarer |
---|---|---|---|---|
Splint & Co. | 1946–1968 | 20 | Dupuis | Med Jijé, Henri Gillain, Maurice Rosy, Will, Greg, Jidéhem, Jean Roba |
Sjarly | 1955–1959 | 3[a] | Lombard | Med René Goscinny og Greg |
Vakse Viggo | 1957–1996 | 19[b] | Dupuis and Marsu Productions | Med Yvan Delporte og Jidéhem |
Le Petit Noël | 1957–1959 | 1 | Dupuis | 4 volumes half-format editions |
Idées noires | 1977–1983 | 2 | Fluide Glacial | med Yvan Delporte og Jean Roba |
Isabelle | 1978–1986 | 5 | Dupuis | scenarier med Delporte og Macherot, tegninger af Will |
Spirillen | 1987–1989 | 3[c] | Marsu Productions | with Batem, Greg og Yann |
(udgivet af Marsu Productions)
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.