dansk journalist, stand-up-komiker og politiker, født 1980 From Wikipedia, the free encyclopedia
Anders Stjernholm (født 22. november 1980) er en dansk journalist, stand-up-komiker, forperson for Ateistisk Selskab og politiker. Han debuterede som komiker i 2005 på Comedy Zoo i København.
Anders Stjernholm | |
---|---|
Født | 22. november 1980 (43 år) Fredensborg, Nordsjælland. |
Nationalitet | Dansk |
Religion | Ateist |
Politisk parti | Alternativet |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Syddansk Universitet |
Beskæftigelse | Debattør, komiker, podcastvært hos Den Uafhængige |
Kendt for | Stand-up-komik, Politik |
Eksterne henvisninger | |
www.andersstjernholm.dk | |
Anders Stjernholm på Folketingets hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Stjernholm er uddannet journalist fra SDU, hvor han skrev sin bacheloropgave om ADHD, en diagnose han selv fik som 26-årig. Han er ambassadør for EN AF OS[1] og ADHD-foreningen.[2] Stjernholm er en udtalt kritiker af religion og tro, eller som han selv udtrykker det "glødende anti-teist".[3][4] I en periode indtil 2018 og igen fra 2022 har han været formand for Ateistisk Selskab. I mellemtiden var han almindeligt bestyrelsesmedlem i foreningen.[5]
Stjernholm deltog i tredje sæson af Comedy Fight Club og lavede i 2011 sit første onemanshow Find Lykken. I 2013 lavede han showet 20 ting der er galt i Danmark sammen med Martin Nørgaard, og han har været vært på diverse radiosprogrammer samt tv-showet Bingo Banko. I 2013 var han vært på det omdiskuterede program Danmark på piller på DR2.[6].
I efteråret 2015 lavede han endnu et one-man standup-show kaldet Grine eller Græde.[7] Til valgkampen i 2019 lavede han et såkaldt valgkampsshow kaldet Fra Blå til Rød til Vanvittig.[8]
I marts 2015 offentliggjorde Anders Stjernholm sit kandidatur til folketinget for partiet Alternativet.[9]
Han var stedfortræder i folketinget for Ulla Sandbæk fra 28. november 2017 til 3. marts 2018, mens hun var sygemeldt med hjernerystelse.[10][11]
Op til Folketingsvalget 2019 blev han truet af en person med en totenschlæger i forbindelse med uddeling af valgmateriale.[12]
I 2021 stillede han op til Borgerrepræsentationen i København for Alternativet og fik 318 personlige stemmer, det sjettehøjeste blandt partiets ni opstillede kandidater.[13]
I 2015 startede han sammen med en række frivillige foreningen Eftertro,[14] som er et rådgivningsnetværk for tidligere troende og tvivlere. I samme proces udgav han bogen Eftertro, der handler om det at forlade en religiøs tro og religiøse samfund.[15]
I 2019 udgav han bogen Du er jo ateist![16] sammen med Ateistisk Selskabs daværende formand Simon Nielsen Ørregaard.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.