Ambroise Thomas
fransk komponist From Wikipedia, the free encyclopedia
fransk komponist From Wikipedia, the free encyclopedia
Ambroise Thomas (født 5. august 1811 i Metz, død 12. februar 1896 i Paris) var en fransk komponist.
| Ambroise Thomas | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 5. august 1811  Metz, Frankrig |
| Død | 12. februar 1896 (84 år) rue du Conservatoire, Frankrig |
| Gravsted | Cimetière de Montmartre |
| Far | Jean-Baptiste-Martin Thomas |
| Mor | Jeanne Marie Williaume |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Conservatoire de Paris |
| Elev af | Pierre-Joseph-Guillaume Zimmermann, Friedrich Kalkbrenner, Jean-Baptiste-Martin Thomas, Jeanne Marie Williaume, Jean-François Lesueur med flere |
| Medlem af | Académie de Stanislas, Académie des beaux-arts (fra 1851) |
| Beskæftigelse | Musikolog, musikpædagog, universitetsunderviser, komponist |
| Fagområde | Scenekunst |
| Arbejdsgiver | Conservatoire de Paris |
| Elever | Charles Lefebvre, Louis Diémer, Albert Lavignac, Jules Massenet, Théodore Dubois med flere |
| Kendte værker | Hamlet (1868), Mignon (1866), Le Caïd[1] (1849), Françoise de Rimini (1882) |
| Genre | Opera |
| Bevægelse | Klassisk musik |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Storkors af Æreslegionen (1894), resident på Villa Medici (1832-1833), Prix de Rome (1832) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Thomas studerede ved konservatoriet i Paris, hvor han var elev hos Friedrich Kalkbrenner, Victor Dourlen, Pierre Zimmermann og Jean-François Lesueur. I 1832 fik han kunstnerstipendiet Prix de Rome for kantaten Hermann og Ketty og opholdt sig tre år i Italien. Derefter levede han som operakomponist i Paris og var fra 1871 direktør for konservatoriet.
Foruden nitten operaer, hvoraf de mest fremgangsrige var Hamlet og Mignon (med uropførelse 17. november 1866 på Opéra-Comique i Paris), komponerede Thomas en ballet, to kantater, et requiem, kammermusikalske værker, motetter, canzoner og mandskvartetter.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
