Remove ads
Arveprins af Sachsen-Coburg og Gotha From Wikipedia, the free encyclopedia
Alfred, Arveprins af Sachsen-Coburg og Gotha (Alfred Alexander William Ernest Albert; indtil sin fars tronbestigelse kendt som Prins Alfred af Edinburgh; 15. oktober 1874 – 6. februar 1899), var en britisk–tysk prins, der var den eneste søn af Hertug Alfred af Sachsen-Coburg og Gotha og tronfølger til det tyske dobbelthertugdømme Sachsen-Coburg og Gotha. Han døde som 24-årig under omstændigheder, der fortsat ikke er fuldstændig klarlagt.
Denne artikel omhandler Arveprins Alfred af Sachsen-Coburg og Gotha, der aldrig selv regerede, da hans far Hertug Alfred af Sachsen-Coburg og Gotha overlevede ham. |
Alfred | |
---|---|
Arveprins af Sachsen-Coburg og Gotha | |
Fulde navn | engelsk: Alfred Alexander William Ernest Albert |
Hus | Huset Sachsen-Coburg og Gotha |
Far | Alfred af Sachsen-Coburg og Gotha |
Mor | Maria Alexandrovna af Rusland |
Født | 15. oktober 1874 Buckingham Palace, London, England |
Død | 6. februar 1899 (24 år) Sanatorium Martinnsbrunn, Meran, Østrig–Ungarn |
Hvilested | Friedhof am Glockenberg, Coburg, Tyske Kejserrige |
Arveprins Alfred var fætter til Kejser Wilhelm 2. af Tyskland, Dronning Sophie af Grækenland, Kong Georg 5. af Storbritannien, Dronning Maud af Norge, Kejserinde Aleksandra Fjodorovna af Rusland, Kronprinsesse Margareta af Sverige, Dronning Victoria Eugenie af Spanien og Kejser Nikolaj 2. af Rusland.
Prins Alfred af Edinburgh blev født den 15. oktober 1874 på Buckingham Palace i London som det ældste barn og eneste søn af Prins Alfred, Hertug af Edinburgh, næstældste søn af Dronning Victoria af Storbritannien og Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha, og Storfyrstinde Maria Alexandrovna af Rusland, datter af Kejser Alexander 2. af Rusland og Prinsesse Marie af Hessen og ved Rhinen.
Han blev døbt den 23. november 1874 i the Lower Bow Room i Buckingham Palace af Ærkebiskoppen af Canterbury Archibald Campbell Tait med navnene Alfred Alexander William Ernest Albert. Hans faddere var hans farmor Dronningen af Storbritannien, hans morfar Kejseren af Rusland, hans faster Kronprinsessen af Tyskland, hans grandonkel Hertugen af Sachsen-Coburg og Gotha og hans farbror Fyrsten af Wales.[1] I familien blev han senere kendt under kælenavnet Young Affie.
Prins Alfred voksede op i forældrenes residens Clarence House i London med sine fire yngre søstre: Prinsesse Marie, Prinsesse Victoria Melita, Prinsesse Alexandra og Prinsessse Beatrice. Han var et begavet men følsomt barn, der modtog en streng og ren tysk opdragelse under ledelse af den tyraniske huslærer Dr. Rolfs, der satte pris på at ydmyge prinsen i andres nærvær. Alfred led også under adskillelsen fra sine søstre og far, der som aktiv britisk marineofficer ofte var fraværende fra hjemmet. Hans mor, der blev anset som følelseskold og streng, var fortaler for sønnens strenge opdragelse.
I 1893 døde hans grandonkel, Hertug Ernst 2. af Sachsen-Coburg og Gotha, uden arvinger. Prins Alberts ældste søn, Fyrsten af Wales havde tidligere fraskrevet sig arveretten til hertugdømmet, og hertugtitlen gik derfor videre til Prins Alberts næste søn, Prins Alfred, Hertug af Edinburgh.[2] Alfred selv blev herefter arveprins af Sachsen-Coburg og Gotha. Ved faderens tronbestigelse flyttede familien til Tyskland, hvor de boede på Schloss Rosenau nær Coburg.
Den 28. januar 1895 offentliggjorde the Court Circular, at han var blevet forlovet med Hertuginde Elsa af Württemberg, datter af Hertug Eugen af Württemberg og Storfyrstinde Vera Konstantinovna af Rusland. Brylluppet fandt dog aldrig sted, og Hertuginde Elsa giftede sig senere med Prins Albrecht af Schaumburg-Lippe.
Arveprins Alfred døde 24 år gammel den 6. februar 1899 under et ophold på Martinnsbrunn Sanatorium i Gratsch nær Meran i Grevskabet Tyrol i Østrig-Ungarn (nu Sydtyrol i Italien).[2] De nøjagtige omstændigheder omkring Prins Alfreds død er aldrig blevet klarlagte, og mange forskellige udlægninger og hypoteser er blevet offentliggjorte. Han blev begravet i Det Hertugelige Mausoleum på Friedhof am Glockenberg i Coburg.[3]
Efter Arveprins Alfreds død måtte tronfølgen i Sachsen-Coburg og Gotha fastlægges på ny. Hertug Alfreds lillebror, Prins Arthur frasagde sig arveretten på vegne af sig selv og sin søn, Prins Arthur. Dermed overgik positionen som tronfølger til Hertug Alfreds næste brors eneste søn, Prins Charles Edward, der blev hertug ved Hertug Alfreds død i 1900.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.