Alexander Grothendieck

Alexander Grothendieck (født 28. marts 1928 i Berlin, død 13. november 2014) var en fransk matematiker. Han var den centrale person bag skabelsen af den moderne teori om algebraisk geometri. Hans forskning forøgede dette felt kraftigt og inkorporerede elementer af kommutativ algebra, homologisk algebra og kategoriteori i dets grundpiller. Dette nye perspektiv førte til revolutionære fremskridt inden for mange områder af ren matematik.

Alexander Grothendieck
Alexander Grothendieck i Montreal, 1970
Personlig information
Født	Alexander Raddatz 28. marts 1928 Berlin, Tyskland
Død	13. november 2014 (86 år) Saint-Lizier, Frankrig
Nationalitet	Ingen (statsløs)
Bopæl	Frankrig
Far	Alexander Schapiro
Mor	Hanka Grothendieck
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	University of Montpellier University of Nancy
Akademisk vejleder	Laurent Schwartz
Medlem af	Nicolas Bourbaki, American Academy of Arts and Sciences
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, matematiker
Forsknings­område	Matematik
Arbejdsgiver	Institut des hautes études scientifiques (1959-1970), université Paris-Sud (1972-1973), Collège de France (1970-1972), CNRS (1950-1958, 1984-1988), Université de Montpellier (1973-1984)
Arbejdssted	Institut des Hautes Études Scientifiques
Betydningsfulde elever	Pierre Berthelot Pierre Deligne Michel Demazure Jean Giraud Luc Illusie Michel Raynaud Jean-Louis Verdier
Kendte værker	Grothendieck topologi, Grothendieck trace theorem[1], Grothendieckgrupp[2], Grothendieck–Teichmüllergrupp[3], Grothendieck universe[4] med flere
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Fieldsmedaljen (1966) Crafoordprisen (1988, afslået)
Fængslet i	camp de Rieucros
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Han blev belønnet med Fieldsmedaljen i 1966, men undlod af politiske årsager at tage mod medaljen i Moskva; og han fik desuden Crafoordprisen i 1988, som han helt afslog at tage imod. I 1991 flyttede han pludselig til en landsby i det sydlige Frankrig. Derefter levede han uden kontakt med sine tidligere fagfæller. Grunden til dette har han forklaret i et stort skriftligt arbejde, Récoltes et semailles, der findes offentliggjort online og som er ved at blive oversat til engelsk.