Remove ads
From Wikipedia, the free encyclopedia
Alexander Albon Ansusinha (født d. 23. marts 1996) er en britisk-thailandsk racerkører, som kører for Formel 1-holdet Williams. Han har tidligere kørt for Red Bull og Toro Rosso.
Alex Albon | ||||
---|---|---|---|---|
Personlig information | ||||
Fulde navn | Alexander Albon Ansusinha | |||
Fødselsdato | 23. marts 1996 (28 år) | |||
Fødested | London, England | |||
Statsborger | Thailand Storbritannien | |||
Far | Nigel Albon | |||
Formel 1 karriere | ||||
Nuværende team | Williams | |||
Bilnummer | 23 | |||
Aktive år | 2019– | |||
| ||||
Formel 1 statistik | ||||
Mesterskab | 0 | |||
Sejre | 0 | |||
Podiet | 2 | |||
Point | 201 | |||
Pole position | 0 | |||
Hurtigste omgang | 0 | |||
Debutsæson | 2019 | |||
Første Løb | Australiens Grand Prix 2019 | |||
Sidste sæson | 19. pladsen i 2022 | |||
Bedste resultat | 8. pladsen i 2020 | |||
Eksterne henvisninger | ||||
Alex Albons hjemmeside | ||||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | ||||
Albon er søn af den tidligere britiske racerkører Nigel Albon. Hans mor, Kankamol, kommer fra Thailand. Han er født og opvokset i England, men har i løbet af sin karriere repræsenteret Thailand.[1]
Albon begyndte i gokarts da han var 8 år gammel, og havde stor succes på både lokal, og senere international plan.[2]
Albon rykkede i 2012 op i formelbiler, da han kørte i Formel Renault 2.0-serien. Det lykkedes ham ikke at score point i sin debutsæson, men efter at være skiftet hold, scorede han 22 point i 2013 sæsonen. Hans store gennembrud kom dog i 2014, hvor han var del af mesterskabskampen, og endte sæsonen på tredjepladsen.[3]
Albon kørte i 2015 i den europæiske Formel 3-serie, og sluttede sæsonen på syvendepladsen.[3]
Albon skiftede i 2016 til GP3 Series. Han var i sæsonen med i mesterskabskampen, men måtte dog nøjes med andenpladsen bag holdkammerat Charles Leclerc.[4]
Albon fortsatte opad i karrieren, da han i 2017 skiftede til Formel 2. Han blev på tiendepladsen i sin debutsæson. Hans anden sæson i serien blev bedre efter han havde skiftet til DAMS-holdet, og han endte på tredjepladsen.[3]
Albon havde oprindeligt skrevet en kontrakt for, at han skulle køre i Formel E, men efter der pludselig kom en åbning hos Toro Rosso, så skrev han kontrakt med holdet. Han blev her kun den anden thailandske kører i Formel 1 nogensinde, og den første siden 1954.[5]
Efter en imponerende halvsæson for Toro Rosso, blev Albon i august 2019 kaldt op til at erstatte Pierre Gasly på Red Bull holdet, hvorpå at Gasly rykkede ned til Toro Rosso, efter at have skuffet med Red Bull.[6] Albon sluttede på ottendepladsen i sin første sæson på tværs af de to hold.[3]
Albon fortsatte hos Red Bull i 2020 sæsonen.[7] Albon opnåede sit første podium i sæsonen, og sluttede to gange på tredjepladsen. Han sluttede sæsonen på syvendepladsen, i hvad var en skuffede sæson.[3]
Albon mistede sin plads hos Red Bull for 2021 sæsonen til Sergio Pérez. Han var i stedet reservekører for Red Bull i sæsonen[8], og deltog ved siden af i Deutsche Tourenwagen Masters.[9]
Det blev i september 2021 annonceret, at Albon ville køre for Williams i 2022 sæsonen, hvor han erstattede George Russell, som rykkede til Mercedes.[10] Han scorede sine første point for Williams ved Australiens Grand Prix, da Williams lavede en yderst besynderlig strategi, som gjorde han første kørte i pit stop på sidste omgang, hvilke endte med at give pote.[11]
Albon forstætter med Williams i 2023 sæsonen.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.