Adolph Frederik von der Recke (17. maj 1820 på Sparresholm - 6. december 1867 i København) var en dansk embedsmand, forfatter, oversætter og dramatiker.
Adolph Recke | |
---|---|
Født | 17. maj 1820 Sparresholm, Danmark |
Død | 6. december 1867 (47 år) København, Danmark |
Gravsted | Holmens Kirkegård |
Nationalitet | Dansk |
Ægtefælle | Caroline Recke-Madsen (fra 1851) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Embedsmand, dramatiker, oversætter, digter |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Adolph von der Recke var søn af ingeniørmajoren Peter Blankenborg Prydz von der Recke (1793-1847) og Caroline Cecilie Petersen (1795-1868)[1]. Han tog sin studentereksamen i 1838 og blev cand. jur. fra Københavns Universitet i 1844[1]. Han gjorde siden karriere som embedsmand, først som ansat i admiralitetskollegiet[1]. Han avancerede til kancellist (1847) og sidenhen til fuldmægtig (1863) i det danske marinedepartement[1]. Udover dette var han fra 1846, løjtnant i den kongelige livgarde, samt artistisk direktør i Tivoli (1857-1867) og i 12 år lærer ved Det Kongelige Blindeinstitut[1][2].
Adolph von der Recke oversatte en lang række tyske og franske skuespil, lystspil, operetter og vaudviller til dansk[1]. Til disse hører værker af Louis François Clairville, Eugéne Labiche, Ludwig Schneider, Jules Barbier og Victorien Sardou[3]. Han skrev desuden selv, ofte sammen med Poul Chievitz, skuespil, lystspil og vaudeviller som opførtes på Det Kongelige Teater, hos det danske hof, og på Folketeatret[1].
Bibliografi (udvalgte)
- En Aften i Djurgården, en Bellmansk Skitse (1846)
- Peer kommer hjem (1849)
- En høiere Dannelses-anstalt (1851)
- Lodsen (1851)
- En Fortid (1853)
- Berthas Klaver (1855)
- Den sidste Nat (1856)
- Trop som Ægtemand (1856)
- For Alvor (1858)
- Fyret ved Vesterhavet (1860)
- Naar kommer Dansken (1862)
- Pantser eller Ikke Pantser (1862)
- Nytaarsaften paa Hveen (1863)
- Verdens Hercules (1868)
- Viser (1868)
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.