Aage Berntsen
dansk digter, læge, kunstmaler og fægter (1885-1952) From Wikipedia, the free encyclopedia
Aage Berntsen (født 16. maj 1885 på Særslev Højskole, død 16. april 1952 i København) var en dansk digter, læge, kunstmaler[1] og fægter. Som digter er han mest kendt for teksten til Carl Nielsens korte værk Fynsk Foraar.
| Aage Berntsen | |
|---|---|
| Født | 16. maj 1885  Særslev, Danmark |
| Død | 16. april 1952 (66 år) København, Danmark |
| Bopæl | Særslev |
| Far | Klaus Berntsen |
| Søskende | Anny Christiane Millior Berntsen, Oluf Berntsen |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, fægter, digter |
| Deltog i | Sommer-OL 1920 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Aage Berntsen var søn af statsministeren Klaus Berntsen. Aage Berntsen fik studentereksamen fra Borgerdydskolen i København i 1903 og uddannede sig til læge med eksamen fra Københavns Universitet i 1911. Han var chef for den danske ambulancetjeneste i Paris fra 1918 til 1919, og arbejdede siden med kirurgi, ortopædi og åreknuder. I 1925 blev han tildelt graden som dr.med. på afhandlingen Om Varicer paa Underextremiteterne. Han udgav de medicinske lærebøger Lærebog i Ortopædi og Ortopædisk Operationslære i henholdsvis 1934 og 1948.[1]
Ved siden af sit professionelle virke som læge skrev Berntsen digte, hvor værket Fynsk Foraar, med blandt andet Den milde Dag er lys og lang, nok er det mest kendte.[2] Han udgav sin første digtsamling i 1908 under titlen Digte. Den blev fulgt af Fiol og Sækkepibe i 1910, Klinten og Hveden i 1914, Ungkarlens Visebog i 1923 og Den kostelige Gave i 1929.[3] Han modtog Holger Drachmann-legatet i 1941 og Emil Aarestrup Medaillen i 1950.[4]
Som maler udstillede Berntsen maleri på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1941.[1]
Berntsen var også en betydelig fægter. Han var medlem af Akademisk Fægteklub og deltog i de Olympiske Lege i 1920. Hans bror Oluf Christian Berntsen havde otte år tidligere også deltaget i OL.[5]
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
