From Wikipedia, the free encyclopedia
8-timers arbejdsdag var en social bevægelse for at regulere længden på en arbejdsdag, for at forhindre overgreb og misbrug.
En 8-timers arbejdsdag stammer fra 1500-tallets Spanien,[1] men den moderne bevægelse stammer fra den industrielle revolution i Storbritannien, hvor industriel produktion på store fabrikker ændrede arbejdslivet. På dette tidspunkt kunne en arbejdsdag variere i længde fra 10 til 16 timer, og arbejdsugen var typisk seks dage, og børnearbejde var almindeligt.[2][3] Det første land, der introducerede 8-timers arbejdsdage ved lov for fabriks- og fæstningsarbejdere, var Spanien i 1593.[1] I moderne tid blev det etableret for alle professioner af Sovjetunionen i 1917.[4]
I Danmark blev der enighed om en 8-timers-arbejdsdag for de store grupper på arbejdsmarkedet ved overenskomstforhandlinger mellem De Samvirkende Fagforbund og Dansk Arbejdsgiverforening i 1919 med virkning fra 1. januar 1920. Ansatte indenfor landbrug og søfart var dog undtaget.[5][6] Også nogle andre grupper fortsatte med særlige regler. Dansk Sygeplejeråd afviste en otte timers arbejdsdag i 1919, da det ville indebære en treskiftet vagt, som man ikke mente stemte overens med sygeplejens idealer. Sygeplejersker fik derfor først en landsdækkende overenskomst med en otte-timers arbejdsdag i 1945.[6]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.