Wood Wood
From Wikipedia, the free encyclopedia
Wood Wood er et dansk moderne mode- og livsstilsbrand, der blev grundlagt i 2002 i København af Karl Oskar Olsen, Brian S.S. Jensen og Magnus Carstensen. Brandet driver egne butikker i Berlin, London, Aarhus og København samt en netbutik. Virksomheden blev begæret konkurs i marts 2024, og Sø- og Handelsretten afsagde konkursdekretet 18. marts 2024.
Wood Wood ApS | |
---|---|
![]() | |
Virksomhedsinformation | |
Branche | Mode |
Grundlagt | 2002 |
Grundlægger | Karl Oskar Olsen, Brian SS Jensen og Magnus Carstensen |
Etableringssted | Nørrebro, København |
Hovedsæde | København, Kongeriget Danmark ![]() |
Nøglepersoner | Mads Lunøe, administrerende direktør |
Produkt | Tøj ![]() |
Regnskab | |
Resultat | ![]() |
Egenkapital | ![]() |
Organisation | |
Antal ansatte | 41 (december 2023) |
Moderselskab | CARRINGTON ApS |
Eksterne henvisninger | |
woodwood.com | |
CVR-nummer | 21416134 |
Brandet har rødder i subkulturen, og grundlæggerne voksede op med graffiti og gadekultur i 1990'ernes Roskilde.[1] Mærket blander high-end mode, sport og streetwear med ungdom og urban kultur, kunst og musik. Kunsteren Sigrid bar en gul Wood Wood t-shirt i videoen til "Strangers", hvilket gav mærket international eksponering. Wood Wood er blevet beskrevet som "contemporary streetwear".
Oprindeligt begyndte virksomheden som en lille butik, der solgte t-shirts på Nørrebro. Senere rykkede butikken til et kælderlokale i Krystalgade i Indre By og derefter til Grønnegade.[2]
Wood Wood er siden blevet et etableret brand, der viser sine nye kollektioner i Firenze og London.[3] Virksomheden har haft mere end 50 samarbejder med globale mærker som Nike, Asics, Barbour, Eastpak, Lego og Adidas samt kunstnere som Peter Sutherland, Elmgreen & Dragset, So-Me og FUZI UVTPK. [4] [5] [6] [7] Allerede i 2000'erne begyndte Wood Wood at lave begrænsede oplag af deres kollektioner, hvilket fik unge til at slå lejr foran butikkerne, når der kom nye varer.[1]
Sangerinden Lina Rafn, der på daværende tidspunkt var dommer i X Factor, vakte i 2014 opsigt ved at bære en Wood Wood-kasket i udsendelsen. Wood Woods medstifter Karl-Oskar Olesen kritiserede hende på Twitter, og Lina Rafn endte med at beklage.[1]
I 2019 blev det annonceret, at Wood Wood ville åbne en butik i Soho, London.[8] Den blev fulgt op af fire butikker i Danmark og to i Berlin.[9]
Nedturen for virksomheden blev kendt for offentligheden i 2023, hvor flere underleverandører stod frem og fortalte, at Wood Wood ikke betaler sine regninger og at virksomheden ikke var til at få fat på.[2] Allerede i 2019 kunne Wood Wood dog præsentere et dårligt regnskab, og i 2022 forlod de to tilbageværende stiftere virksomheden.[1] Selskabets sidste administrerende direktør Mads Lunøe var så sent som i sommeren 2023 med til at skyde flere millioner kroner i selskabet,[10] ligesom en ny strategi og en lukning af butikkerne i Berlin og London skulle bringe virksomheden på ret køl,[11] men det var ikke nok til at vende udviklingen i selskabet, der var tynget af en stor gæld. 18. marts 2024 udsendte moderselskabet Carrington ApS således en pressemeddelelse om, at ejerne har begæret Wood Wood konkurs: