West Sussex er et grevskab (county, omtrent svarende til et amt) i det sydlige England. Det grænser op til Hampshire, Surrey og East Sussex samt dobbeltbyenBrighton and Hove. West Sussex var oprindeligt en del af det historiske grevskab Sussex, men det blev opdelt i to administrative distrikter (West Sussex og East Sussex) i 1888, og disse blev endelig skilt helt fra hinanden i 1974. Hovedbyen (county town) er Chichester, mens de største byer er Crawley og Worthing med omkring 100.000 indbyggere hver. Det samlede befolkningstal er omkring 770.000, spredt ud over et areal på 1991 km².