Vætte
From Wikipedia, the free encyclopedia
En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts = ting)[1] er ifølge den nordiske folketro og før-kristen religion et uspecificeret kollektivt væsen, der som værneånder er tilknyttet et bestemt landskab, en gård, en å eller en slægt eller familie.[2] Til vætterne regnes nisser, alfer, trolde, bjergfolk og dværge.[3] Bonden måtte holde sig på god fod med vætterne, hvis han skulle gøre sig håb om at lykkes med sit landbrug.[4]
Vætter flyttede gerne ind i loft eller kælder, var tyvagtige, og man fortalte, at de kunne gøre sig usynlige og forvirre folks syn. De foretrak tøj i grålige nuancer og blev forbundet med sygdomme og ulykker, hvis de følte sig dårlig behandlet. Fx blev personer, der hældte vand ud over deres bolig, straffet.[5] Selvom vætterne var en del af den hedenske mytologi, fortsatte de som en del af folketroen at dyrkes langt ind i kristen tid.[2]