![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fa/NO_1857_V%25C3%25A6r%25C3%25B8y.svg/langda-640px-NO_1857_V%25C3%25A6r%25C3%25B8y.svg.png&w=640&q=50)
Værøy
kommune i Nordland i Norge / From Wikipedia, the free encyclopedia
Værøy | |
Våben | Kort |
---|---|
![]() |
![]() |
Fakta om Værøy | |
Kommunenummer: | 1857 |
Fylke: | Nordland |
Kommunesæde: | Sørland |
Areal: | 17 km² |
Indbyggere: | 688 (1. januar 2023) |
Politik | |
Borgmester: | Susann Berg Kristiansen (fra 2019) ![]() |
Sprog: | Bokmål |
Websted: | www.varoy.kommune.no |
![]() |
Værøy er en økommune i Lofoten i Nordland fylke i Norge. De nærmeste kommuner er i nord Moskenes og i sydvest Røst.
Værøy er den næstmindste og den næstyderste af kommunerne i Lofoten. Arealet er 17,5 km², indbyggertallet omkring 750.
Hele 43% af arbejdstyrken er beskæftiget i fiskeriet. Værøy er et af landets mest produktive samfund. Klimaet på Værøy er perfekt for produktion af tørfisk med milde vintre og kølige somre. Markedet for tørfisken er først og fremmest Italien. (Venedig er Værøys venskabskommune). Sildefiskeriet er i de seneste år blevet af stor betydning for Værøy .
Værøy er bedst kendt for fuglefjeldene på Måstadhalvøen. Her findes store kolonier af de fleste søfugle. I den såkaldte «lundeura» yngler tusindvis af lunder. I ældre tid var søfugle og specielt lunden en vigtig madressource. Så vigtig var fuglefangsten at man holdt specielle «lundehunde» kun for fangst af lunder. I dag er der omkring 600 lundehunde i Norge. Alle kan spore deres aner tilbage til den lille vejløse bebyggelse Måstad på Værøya.
Vejene på Værøy er gode, og det kan være fornuftig at medtage bil eller cykel. Der findes mere end 500 registrerede køretøjer på Værøy, men kun 22 km offentlig vej. Kommunikationen til Bodø er gode med daglig færgeforbindelse og verdens nordligste og Norges eneste helikopterrute. Flyvetid til Bodø er 20 minutter med en ny og moderne helikopter, AB139, den første af sin slags i komerciel trafik i Europa. I sommersæsonen er færgeforbindelsen til Moskenes og Røst gode.
Gamle fortællinger omtaler den berygtede malstrøm Moskenstraumen, som går mellem Værøy og Lofotodden. «Den store Male» har gennem tiderne været et af verdens mest berygtede havområder. Her i den store Male endte Jules Verne sin fortælling om kaptajn Nemo og undervandsbåden «Nautilius». («En verdensomsejling under havet»).
Mange oldtidsfund fortæller om tidlig bosættelse på Værøy. Hulemalerierne som blev opdaget i 1994 er over 3 000 år gamle.