Värmlandsbanan, tidligere kaldet Nordvästra stambanan (dansk: Nordvestlige hovedbane), er en jernbanestrækning i Sverige, der løber mellem Laxå i Närke og grænsen mellem Sverige og Norge, vest for byen Eda glasbruk i Värmland.[1] Banen fortsætter til Oslo via Kongsvinger og hedder i Norge Kongsvingerbanen.
Värmlandsbanan | |
---|---|
Overblik | |
Andre navne | Nordvästra stambanan |
Type | Hovedbane |
System | Sveriges jernbaner |
Status | I drift |
Lokalitet | Sverige |
Endestationer | Laxå Norsk-svenske grænse |
Fortsat fra | Västra stambanan |
Fortsætter som | Kongsvingerbanen |
Drift | |
Åbnet | 1871 |
Ejer(e) | Trafikverket |
Operatør(er) | SJ |
Teknisk | |
Strækningslængde | 202 km |
Antal spor | enkeltsporet |
Elektrificering | ja |
Strækningshastighed | 200 km/h |
I Laxå er Värmlandsbanan forbundet med Västra stambanan. Der er jernbanestationer i følgende byer, fra øst til vest: Degerfors, Kristinehamn, Karlstad, Kil, Högboda, Edane, Arvika og Charlottenberg. I Högboda og Edane, samt ved et antal mindre trinbrætter, standser kun lokaltog.
Pr. 2007 kører der dagligt tre lokomotivtrukne tog mellem Stockholm og Oslo i hver retning. Der er ti daglige tog mellem Stockholm og Karlstad, (tre X 2000 og resten lokaltog) samt länstog mellem Karlstad og Charlottenberg. På strækningen Karlstad-Kil kører der flere tog, som skal videre ud på andre baner.
Rejsetiden mellem Stockholm og Karlstad er 2½ time med X 2000 og 3 timer med lokaltog. Strækningen Oslo-Karlstad tager 3 timer.
Historie
Anlægget af jernbanen mellem Laxå og den norske grænse, den gang kaldet Nordvästra stambanan, blev påbegyndt i 1866 og stod færdigt i 1871. Banen var tænkt som en forbindelse mellem Stockholm i Sverige og Oslo i Norge, som den gang var i union med hinanden. Norge havde allerede i 1865 anlagt banen fra grænsen til Oslo. Nordvästra stambana blev elektrificeret i 1937. I 1962 blev der anlagt et trekantspor ved Laxå, hvilket gjorde at togene Stockholm-Karlstad(-Oslo) ikke længere passerede byen. I 1990 ændrede Banverket jernbanens navn til det nuværende.
Se også
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.