Romersk vej From Wikipedia, the free encyclopedia
Via Domitia var den første romervej, som blev anlagt i Gallien. Den forbandt Italien med Hispania gennem Gallia Narbonensis, i dag det sydlige Frankrig. Det var en gammel vej, som romerne regulerede og gav ny belægning. Så gammel at den blev tilskrevet sagnhelten Herakles.[1] Hannibal fulgte den på sin vej fra Hispania til Italien.
Vejen blev bygget i 118 fvt. af prokonsul, Gnæus Domitius Ahenobarbus, som den blev opkaldt efter. Den blev bygget på samme tid som den første romerske koloni i Gallien, Colonia Narbo Martius (Narbonne) blev grundlagt. Via Domitia forbandt Italien med Hispania. Den krydsede Alperne det nemmeste sted, Col de Montgenèvre (1850 m), og gik gennem Durance-dalen, krydsede Rhônen ved Beaucaire, gik gennem Nîmes (Nemausus) og fulgte derefter kystsletten langs Lyon-bugten. Ved Narbonne mødte den Via Aquitania (som førte til Atlanterhavet gennem Toulouse og Bordeaux). Narbonne var således et strategisk vigtigt sted og udgangspunkt for den romerske ekspansion vestpå. dengang havde byen også en havn som var let tilgængelig og solidt forsvaret. Mellem byerne, som Via Domitia forbandt, var der en række af mansioer, som lå i en afstand fra hinanden, som svarede til en dagsrejse med en lastet vogn. Her kunne man få overnatning, forsyninger og friske heste, hvis man rejste i rigets tjeneste.
Via Domitia blev i senantikken indtegnet på Tabula Peutingeriana.
Via Domitia løb gennem eller tæt på følgende byer:[2]
Ved Ruscino deler vejen sig i to, Landvejen og Kystvejen som mødes igen ved La Junquera.
Kystvejen
Landvejen
Mødes igen ved:
Her begynder Via Augusta.
Der er rester af flere romerske broer langs Via Domitia som for eksempel den romerske bro ved Saint-Thibéry, Pont Ambroix ved Ambrussum, Pont Julien og Pont Serme.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.