![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/67/Skoleskilt.jpg/640px-Skoleskilt.jpg&w=640&q=50)
Vejtavle
et skilt, der har til formål at regulere trafikken, vise vej eller oplyse turister. Vejtavler er en en del af vejafmærkningen / From Wikipedia, the free encyclopedia
En vejtavle (synonymt med vejskilt) er et skilt, der har til formål at regulere trafikken, vise vej eller oplyse turister. Vejtavler er en en del af vejafmærkningen. I de fleste europæiske lande samt mange andre lande, bruger man vejtavler med symboler (piktogrammer) i stedet for tekst. På den måde gør man det lettere for folk at forstå tavlerne, når de besøger et andet land.
For alternative betydninger, se Tavle (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Tavle)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/67/Skoleskilt.jpg/320px-Skoleskilt.jpg)
Den 19. september 1949 vedtog FN i Geneve "Protocol on Road Signs and Signals". Den 13. juni 1959 ratificerede Danmark protokollen ved kongelig resolution. Denne konvention erstattedes d. 8. november 1968 af "Convention on Road Signs and Signals", også kaldet "Wienerkonventionen om færdselstavler og -signaler", udgivet af UNECE, FN's økonomiske kommission for Europa. Denne konvention, som også er ratificeret af Danmark, trådte i kraft 21. maj 1977.
I Danmark kan autoriseret information om vejtavlers betydning og deres placering findes i Bekendtgørelse om vejafmærkning[1] og i Vejdirektoratets vejregler.[2]