From Wikipedia, the free encyclopedia
Vandrerkarismatiker er en betegnelse for en person, der levede i Det Nye Testamentes tid, som var uden fast bopæl, og som levede af fastboende sympatisørers gæstfrihed. Udtrykket stammer fra den tyske teolog Gerd Theissen (født 1943), som er en af de første, der har studeret Det Nye Testamente med sociologiske metoder. I den forbindelse undersøger han religiøse grupper i Jesus-bevægelsen. Udtrykket ”Jesus-bevægelsen” er Theissens betegnelse for den første gruppe af tilhængere, der samledes omkring Jesus i det 1. århundrede - før kristendommen var etableret som en selvstændig religion i forhold til jødedommen.[1]
I Jesus-bevægelsen ser Theissen to sociale grupper, der havde et særligt indbyrdes samspil. De to grupper var: 1) vandrerkarismatikerne og 2) de fastboende sympatisører. Vandrerkarismatikerne blev anset for at være udvalgt af Gud, og derfor fremsagde de deres udsagn med en særlig autoritet (karisma).[2] Ifølge Theissen var Jesus og hans disciple vandrerkarismatikere.
De fastboende sympatisører (menigheder) gav vandrerkarismatikerne et materielt grundlag for deres virke (husly, føde og klæder). Sympatisørerne anså vandrerkarismatikerne for at være åndelige autoriteter.[3]
Vandrerkarismatikerne havde bestemte etiske normer:
I forbindelse med Jesus-bevægelsens udvikling frem mod at blive en verdensomspændende religion (kristendommen) skete der en udvikling i vandrerkarismatikernes socialrolle, siger Theissen. I den palæstinensiske Jesus-bevægelse havde de været de afgørende autoriteter. Men da bevægelsen efter Jesu død bevægede sig uden for Palæstinas grænser, blev det efterhånden de fastboende menighedsledere, der fik det afgørende ord. Vandrerkarismatikerne mistede stadig mere af deres autoritet – og dermed stadig mere af deres betydning.[7]
En følge heraf blev, at etikken bevægede sig bort fra vandrerkarismatikernes normer om ejendomsløshed og afstandtagen fra familier. Menighederne blev i højere grad orienteret mod det sociale samliv i de kristne storfamilier. Paulus giver således anvisninger om forholdet mellem mænd og hustruer, og mellem forældre og børn. (Efeserbrevet, kap. 5,21-33 og Kolossenserbrevet, kap. 3,18-21).[8] Denne udvikling er fortsat helt frem til vor tids kristendom, der sætter familieværdier i høj kurs.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.