Vandplasken er en ca. 3 ha stor, lavvandet sø (0,5 m) med svingende vandstand, der kan tørre delvist ud om sommeren. Den ligger lige inden for klitrækken ved Kærsgård Strand, lidt syd for Liver Ås udløb i Skagerrak, syd for Hirtshals, ca. 10 nordvest for Hjørring.

Thumb
Vandplasken i juli 2012, set fra Kærsgård Strand
Thumb
Vandplasken i november 2012, set fra Lien

Det er et rigkær og en lobeliesø, der er udpeget som særligt naturvidenskabeligt interesseområde pga. dens beliggenhed i den upåvirkede og fredede klit. Den er en del af nogle klitområder ved Kærsgård Strand, i alt ca. 188 ha som blev fredet i 1962 [1]. Der er i henhold til fredningen forbud mod offentlig færdsel omkring søen. Søen ligger i et EU-habitatområde, og er en del af Natura 2000-område nr. 6 Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å.

Vandplasken og området omkring har en flora der hører til de mest artsrige i landet. Her findes planter som dværg-ulvefod, sort skæne, liden padderok samt orkideerne mygblomst og pukkellæbe der kun findes få steder i landet.

Eksterne kilder og henvisninger

Wikiwand in your browser!

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.

Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.