landsby og kommune på halvøen Svans i Sydslesvig From Wikipedia, the free encyclopedia
Vabs (dansk) Vabenæs (ældre dansk) eller Waabs (tysk) er en landsby og kommune beliggende cirka 20 kilometer nordøstlig fra Egernførde på halvøen Svans i det østlige Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Rendsborg-Egernførde kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Slien-Østersø kommunefællesskab (Amt Schlei-Ostsee). Vabs / Vabenæs er sogneby i Vabs Sogn. Sognet lå i Risby Herred (Svans godsdistrikt), da Slesvig var dansk indtil 1864.
Vabs / Vabenæs | |
Vabs Kirke | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Slesvig-Holsten |
Kreis | Rendsborg-Egernførde |
Amt | Slien-Østersø |
Borgmester | Udo Steinacker (CDU) |
Statistiske data | |
Areal | 33,27 km² |
Højde | 31 m |
Indbyggere | 1.440 (31/12/2018) |
- Tæthed | 43 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | RD |
Postnr. | 24369 |
Tlf.-forvalg | 04352, 04358 |
Koordinater | 54°31′N 9°58′Ø |
Hjemmeside | www.amt-schlei- ostsee.de |
Beliggenhed af kommune Vabs / Vabenæs i Landkreis Rendsborg-Egernførde | |
Den sydslesvigske kommune består af landsbyerne (Lille) Vabs (Kleinwaabs) med Strandbæk (Strandbek), Store Vabs (Großwaabs) og Langskov[1] (Langholz) med Langhoved og bebyggelser Askbjerg (Aschenberg), Bognæs[2] eller Bøgenæs[3] (Booknis), Egholt[3] (Eickholt, ved Karlsminde) med Eghoved, Flintholm, Glasholt (Glasholz), Hülsenhain eller Hylsenhain[4] (≈Hyllelund), Høgholt (Hökholz), Karlsminde, Lerbjerg (Lehmberg), Kohoved eller Kohøved (Ludwigsburg), Neuschlag, Ritenrade, Rødesande (Rothensande), Sophiegård (Sophienhof) og Vabshof (Waabshof). I kirkebøgerne fremgår det at flere af disse bebyggelser har bestået i mere end 600 år. Bognæs (også Bøgenæs) blev allerede nævnt i 1285 som Bokaenaes. Landsbyen Vabs (også Vabenæs) blev første gang nævnt i 1382 som tho der grøten Wopense. Stednavnet er sammensat af wāpæn (sml oldnordisk vápn) for våben og -næs[5]. Landsbyen Høgholt blev 1804/05 nævnt som Höckholz. Stednavnet henviser til en rørhøg[6]. Langskov er første gang nævnt 1652[6].
Direkte ved Egernfjord ligger en cirka 12 kilometer lang naturstrand med op til 10 meter høje klinter. Fra stranden er der udsigt over fjorden til landskabet Jernved (på tysk: Dänischer Wohld). Ud mod fjorden springer Bognæs, Langhoved ved Langholt, Espensort ved Kohoved og Eghoved ved Egholt/Karlsminde frem. Kommunens højeste punkt er Kronsbjerg (Kronsberg) med 48 meter. Ved Aassø udmunder Kobæk[7], som udspringer et sted vest for Kohoved gods, ud i Egernfjord.
Den nuværende kommune blev først dannet i 1928 ved den formelle opløsning af adelige godser i og omkring Vabs. Vabs Kirke er fra 1300-tallet, beliggende i Lille Vabs.
Tæt ved byen Vabs ligger herregården Kohøved (Kohoved), som i 1768 blev omdøbt til Ludvigsborg efter den danske konges statholder i Hertugdømmet Slesvig Friedrich Ludwig von Dehn. I Karlsminde befinder sig en 52 lang dysse fra yngre stenalder (Karlsminde langdysse).
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.