Ukraines flag
From Wikipedia, the free encyclopedia
Ukraines flag består af to lige store horisontale bånd, hvor det øverste er blåt, og det nederste er gult. Flaget tolkes ofte som den blå himmel, der symboliserer fred, over de gule kornmarker, der symboliserer velstand.[1][2]
De blå og gule farver kendes anvendt allerede fra det 12. århundrede e.Kr., mens dets dokumenterede anvendelse som et flag er kendt første gang fra en opstand i revolutionsåret 1848. Det var officielt flag for Den ukrainske folkerepublik, den kortvarige ukrainske statsdannelse i 1918-1921.[2] Flaget var forbudt, mens Ukraine var en del af Sovjetunionen, hvor Den Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik havde sit eget flag, der var en variant af det russiske SFSR's røde flag. Det blågule flag blev genindført i september 1991, da Ukraine i 1991 erklærede sig uafhængigt.[2]