![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/52/Turnberry_Hotel.jpg/640px-Turnberry_Hotel.jpg&w=640&q=50)
Turnberry
From Wikipedia, the free encyclopedia
Turnberry er et golfanlæg på kysten ved Firth of Clyde i det sydvestlige Skotland. Anlægget betår bl.a. af tre linksbaner, et golfakademi, et femstjernet hotel tegnet af James Miller og færdigbygget i 1906 og andre indkvarteringsmuligheder. Den fremtrædende klippeø Ailsa Craig kan ses fra Turnberry mod vest.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/52/Turnberry_Hotel.jpg/320px-Turnberry_Hotel.jpg)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b8/Ailsa_Craig2.jpg/320px-Ailsa_Craig2.jpg)
Ejendommen blev brugt som flybase under første verdenskrig, og en landingsbane findes stadig, men den er ikke længere i brug. I denne periode trænede Royal Flying Corps sine piloter i luftskyts og -kamp, og Turnberry Hotel blev brugt som hospital for de sårede.[1] Efter krigen blev bane 1 og 2 genanlagt og omdøbt til "Ailsa Course" og "Arran Course". Et mindesmærke over døde soldater blev opført på bakken ved 12. green på Ailsa-banen.
Proceduren blev gentaget i forbindelse med anden verdenskrig. Hotellet blev omdannet til hospital, og golfbanen blev brugt som træningsområde for Royal Air Force; det antages at op til 200 døde på basen.[1]
Golfbanedesigneren Mackenzie Ross fik æren af at genskabe banerne i højeste kvalitet, og Ailsa-banen blev genåbnet i 1951, en linksbane med flot udsigt til Ailsa Craig og Isle of Arran.
Hotellet blev købt af Starwood Hotels & Resorts Worldwide, Inc. i 1997, og indtil oktober 2008 blev det drevet som en del af Westin-kæden. Derefter købte Leisurecorp anlægget. Det er dog fortsat Starwood Hotels & Resorts, der driver hotellet, nu under brandet The Luxury Collection.[2]