Troelsby
From Wikipedia, the free encyclopedia
From Wikipedia, the free encyclopedia
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
Troelsby (dansk) eller Trögelsby (tysk) er et kvarter ved randen af distriktet Fuglsang i bydelen Engelsby i Flensborg. Kvarterets navn går tilbage til dobbeltgården Troelsby, som var beliggende sydøst for den tidligere landsby Tved. I 1400-tallet ejedes en af gårdene af adelsmanden Peter Lund, men allerede i 1430erne skænkede datteren Catharina gården til Vor Frue Kirken i Flensborg. Til Troelsby hørte også kådnerstedet Skidengad (Schiedengatt) eller Lille Troelsby[1].
Troelsby blev første gang nævnt i kilder fra 1420, hvor den kaldes "Truelbul". Stednavnets første led henviser til drengenavnet Troels (oldnordisk Thrugils)[2]. På sønderjysk findes varianten Trøchelsby. På dansk findes også formen Trøgelsby. Skidegad blev første gang nævnt i 1436.
I den danske periode indtil 1864 hørte Troelsby under Adelby Sogn (Husby Herred, Flensborg Amt)[3]. I 1910 blev den (som del af Tved kommune) indlemmet i Flensborg. Trods indlemmelsen i købstaden lå Troelsby frem til 1980erne isoleret fra byen i øst. Først i løbet af 1980erne blev Troelsby bebygget med parcel-, og rækkehuse og blev dermed forbundet med det øvrige byområde.