Trenervet snerre (Galium boreale) er en 20-50 cm høj urt, der vokser på overdrev, skovenge og vejkanter.

Hurtige fakta Videnskabelig klassifikation, Rige ...
Luk
Thumb
Trevenet Snerre

Beskrivelse

Trenervet snerre er en flerårig urt med en opstigende vækst. Stænglerne er spinkle, kantede og ofte ru. De bærer kransstillede blade med 4 i hver krans. Bladene er siddende, smalt ægformede og helrandede med tre tydelige, forsænkede og buede ribber. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er mat og lysegrøn. Blomstringen sker i juli-august, hvor man ser blomsterne sidde i løse, endestillede stande. De enkelte blomster er små og 4-tallige med hvide kronblade. Frugterne er hårede nødder.

Rodnettet består af den vandret krybende jordstængel, der bærer trævlede rødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,40 x 0,60 m (40 x 60 cm/år).

Voksested

Indikatorværdier
Trenervet snerre
L = 6 T = 6 K = 7 F = 6 R = 8 N = 2

Arten er udbredt i det meste af Europa (herunder i Danmark), Cental- og Østasien og i Nordamerika. I Danmark findes den hist og her på overdrev, skovenge og vejkanter i Nordjylland og på Sjælland og Bornholm, men er ellers sjælden.

Overalt er den knyttet til plantesamfundet Molinion, som optræder på lysåbne steder, hvor grundvandsstanden varierer meget hen over vækstperioden.

Öland findes arten i Alvaret sammen med bl.a.: aksærenpris, blåhat, hjertegræs, svalerod, bakkenellike, djævelsbid, filtet soløje, hvid stenurt, håret fltteraks, knoldet mjødurt, krybende potentil, prikbladet perikon, smalbladet klokke og soløjealant[1].

Anvendelse

Trenervet snerre kan bruges til at farve garn rødt.[2]


Søsterprojekter med yderligere information:


Referencer

Kilder

Eksterne henvisninger

Wikiwand in your browser!

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.

Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.