Bladstilling

Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter. Bladene på stænglen er anbragt efter et system, som følger bestemte regler.

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede

Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade

Trenervet Snerre har kransstillede blade

Dunet Vejbred har grundstillede blade

Grundtyper

• Spredtstillet (eller bare spredt): Her sidder bladene enkeltvis op langs skuddet, dvs. at intet blad sidder i samme højde som noget andet.
• Modsatstillet (eller bare modsat): Bladene sidder altid to og to lige overfor hinanden op langs skuddet.
• Korsvis modsatstillet: Bladparret sidder forskudt 90° i forhold til det foregående bladpar.
• Toradet: Bladene sidder altid på én af to modsatte sider af skuddet, sådan at der dannes to bladrækker.
• Skruestillet: Bladene sidder forskudt i forhold til de foregående blade, hverken med 90° eller 180°, men i stedet med en anden, fast vinkel. Knopperne danner en skruet linje.
• Kransstillet: Der sidder flere end to blade i samme højde på skuddet.
• Rosetstillet (eller bare bladroset): Når stænglens vækst er nedsat, kan det ske, at mange blade sidder i omtrent samme højde. derved dannes en bladroset. Den dannes ofte ved skudspidsen, men der forekommer også, at rosetten er en
• Grundstillet bladroset: Det er en roset, som findes på eller lidt over jorden. Ofte har disse grundstillede blade en anden form end stængelbladene.

Blomsterblade

Da blomsterbladene er omdannede løvblade, genfinder man de nævnte grundtyper af bladstillinger hos blomsterne. Her sker der dog ofte en sammenvoksning af de enkelte blade, ligesom blomsterne kan indgå i større blomsterstande.

Litteratur

• Didier Reinhard mfl.: Regulation of phyllotaxis by polar auxin transport i Nature 426, 2003, S. 255-260

Eksterne links

• Helmut Hass: Phänomenologie der Blattstellung (Phyllotaxis) Arkiveret 4. maj 2009 hos Wayback Machine
• Pau Atela og Christophe Golé: Phyllotaxis