![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5e/Tschingis_Ajtmatow.jpg/640px-Tschingis_Ajtmatow.jpg&w=640&q=50)
Tjingiz Ajtmatov
From Wikipedia, the free encyclopedia
Tjingiz Ajtmatov (kirgisisk: Чыңгыз Айтматов (Çıňğız Aytmatov), russisk Чингиз Торекулович Айтматов tr. Tjingis Torekulovitj Ajmatov) (12. december 1928 i Sjeker, Kirgisistan – 10. juni 2008 i Nürnberg, Tyskland) var en kirgisisk-russisk forfatter, redaktør og diplomat. Han udgav både sine værker på russisk og kirgisisk.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5e/Tschingis_Ajtmatow.jpg/320px-Tschingis_Ajtmatow.jpg)
Som ung sluttede han sig til kommunistpartiet, hvor han havde flere tillidsposter. Alligevel blev han regnet som en moderat kritiker og var ven og allieret af Mikhail Gorbatjov i dennes bestræbelser for perestrojka. Ajtmatov debuterede i 1952, mens han læste til agronom. Han skiftede siden til litteraturstudiet og arbejdede i en årrække som journalist ved Pravda og som redaktør for tidsskrifterne Literaturnaja gaseta og Novyj mir.
Ajtmatov fik sit litterære gennembrud med udgivelsen af den korte kærlighedsroman Dzjamilja i 1958, som sidenhen er oversat til knap 100 sprog. Romanens internationale succes skyldes ikke mindst den franske forfatter Louis Aragon, der i forordet til den franske udgave beskrev bogen som ”den smukkeste kærlighedshistorie i verden.”[1] Ajtmatovs mest kendte værker udover Dzjamilja inkluderer romanerne Farvel, Gulsary (1966), Den hvide damper (1972), Vigesporet (1981) og Skafottet (1986). Han bruger ofte gamle mundtlige fortællinger og myter i sine romaner, der desuden er kendetegnet ved en enkel skrivestil med vemodige undertoner.
Ajtmatov var fra 1990 Kirgisistans ambassadør til EU, NATO, UNESCO og Benelux-landene, og senere også til Frankrig.[2]
Tjingiz Ajtmatov er far til den kirgisiske udenrigsminister Askar Ajtmatov.