Thomas Sørensen (fodboldspiller, født 1976)
dansk fodboldspiller (1976-) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Thomas Sørensen (født 12. juni 1976 i Fredericia) er en dansk tidligere fodboldmålmand, der sluttede sin karriere i Melbourne City i den australske liga, men havde størstedelen af sin karriere i engelske klubber og nåede 362 Premier League-kampe. Desuden spillede han 101 landskampe for Danmark.[1]
Der er flere personer med dette navn, se Thomas Sørensen.
Thomas Sørensen | |||
---|---|---|---|
![]() | |||
Personlig information | |||
Fulde navn | Thomas Løvendahl Sørensen | ||
Født |
12. juni 1976 (48 år) Fredericia, Danmark | ||
Højde | 196 cm | ||
Position | Målmand | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | - | ||
Ungdom | |||
Erritsø Gymnastik- og Idrætsforening | |||
Assens FC | |||
OB | |||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1994-1998 | OB | 0 | (0) |
1996 | → Vejle BK (leje) | 6 | (0) |
1997-1998 | → Svendborg fB (leje) | 29 | (0) |
1998-2003 | Sunderland | 171 | (0) |
2003-2008 | Aston Villa | 139 | (0) |
2008-2015 | Stoke City | 97 | (0) |
2015-2017 | Melbourne City | 35 | (0) |
Landshold | |||
1993-1997 | Danmark U/21 | 1 | (0) |
1999-2012 | Danmark | 101 | (0) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 24. juli 2017. † Kampe (mål). |
Han begyndte sin seniorkarriere i OB, hvor han dog ikke fik kampe, men i stedet blev udlejet til først Vejle og siden Svendborg. Herfra kom han til Sunderland A.F.C. og siden til Aston Villa, inden han i 2008 kom til Stoke City.
Han har spillet 101 A-landskampe og deltaget i fire slutrunder: EM 2000, VM 2002, EM 2004 og VM 2010. Han var oprindeligt udtaget til EM 2012, men en rygskade betød, at han blev valgt fra med mindre end to uger til slutrundens start.[2] I sommeren 2012 valgte han at stoppe på landsholdet.[3][4]