dansk jægersoldat og forfatter From Wikipedia, the free encyclopedia
Thomas Rathsack (født 4. marts 1967) er en dansk forfatter og foredragsholder. Han er tidligere soldat i Jægerkorpset.[1]
Thomas Rathsack | |
---|---|
Født | 4. marts 1967 (57 år) København, Kongeriget Danmark |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Øregård Gymnasium |
Beskæftigelse | Forfatter, soldat |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Rathsack er opvokset i Gentofte, blev student fra Øregård Gymnasium i 1985 og dimitterede fra Copenhagen Business School i 1993. I 1986 blev han sergent i Livgarden og i 1990 blev han optaget i Jægerkorpset,[1] hvor han gjorde tjeneste til 1994. Han arbejdede fra 1995 til 1997 som fotograf i Sydamerika og derefter som it-medarbejder i Mermaid Computer og TopNordic, inden han i 2000 og 2001 vendte tilbage til forsvaret som programleder for Danish Demining Group i Kaukasus og Afghanistan. Frem til 2008 deltog han i en række specialoperationer i Afghanistan og Irak. Den enhed som Rathsack var en del af modtog den højeste amerikanske enhedsudmærkelse, Presidential Unit Citation, efter deltagelse i Task Force K-BAR i Afghanistan. Fra 2008 til 2009 arbejdede han som uddannelsesofficer i Hjemmeværnet.
I 2009 udgav den selvbiografiske bog Jæger – i krig med eliten om sine krigsoplevelser, hvilket vakte opmærksomhed pga. omstændighederne ved bogens udgivelse, der medførte at forsvarschef Tim Sloth Jørgensen trådte tilbage.[2][3] Han har siden udgivet en række skønlitterære thrillers.
Rathsack er kendt fra medierne hvor han jævnligt bliver brugt som kommentator på aktuelle begivenheder. Han har desuden medvirket i tv-serien Korpset på TV2, hvor en gruppe personer gennemgår fysiske prøver, som ligner dem i jægerkorpset.[4]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.