![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0e/IBM_Thinkpad_R51.jpg/640px-IBM_Thinkpad_R51.jpg&w=640&q=50)
ThinkPad
From Wikipedia, the free encyclopedia
ThinkPad er en produktrække af bærbare computere oprindeligt produceret og designet af IBM, men i dag ejet og markedsført af Lenovo.[1] ThinkPad-serien er for mange kendetegnet af solide og kraftige bærbare computere. Serien var oprindeligt målrettet til forretningsbrug, men den markedsføres og sælges i dag til mange forskellige brugertyper.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0e/IBM_Thinkpad_R51.jpg/640px-IBM_Thinkpad_R51.jpg)
ThinkPad-serien er produceret siden 1992[1], og har hele vejen op til i dag beholdt samme gennemgående features:
- Sort design, med kabinetter af hård plast forstærket med kulfiber, magnesium eller titanium
- TrackPoint pegeværktøj, en lille rød knop i midten af tastaturet i forhold til de almindelige touchpads
- Tastatur i fuld størrelse
I udviklingen af ThinkPad-computerne er flere features dukket op:
- UltraBay, Lenovos on-the-go udskiftelige drevslot som kan indeholde cd-drev (batterier, ekstra harddisk m.m.)
- To antenner til trådløst internet for mere stabil forbindelse
- ThinkLight, tastaturbelysning placeret i skærmen.
- Active Protection System ("harddisk-airbag") som opfatter, når computeren tabes, og parkerer derefter læsehovedet i en sikker position for at forhindre datatab.
- Fingeraftrykslæser der giver højere sikkerhed end et almindeligt kodeord.