Tetris
From Wikipedia, the free encyclopedia
Tetris (Russisk Тетрис) er et computerspil, der handler om nedfaldende brikker. Spillet er udgivet i et enormt spektrum til flere spilkonsoller. Alexey Pajitnov programmerede og designede oprindelig spillet til Elektronika 60 i juni 1984, mens han arbejde for Dorodnicyn Computercenter underlagt Sovjetunionens videnskabsakademi i Moskva. Pajitnov fortalte at han blev inspireret af spillet pentomino, som er et brætspil. Navnet stammer fra det græske talord tetra ("fire"), pga. at alle brikkerne består af 4 kvadrater, og pga. tennis, hvilket var Pajitnovs favoritsport. Han samarbejdede med en af sine kollegaer, Vadim Gerasimov, der kort efter kodede den første port til IBM PCen[1][2], hvis styresystem var DOS.
Tetris | |
---|---|
![]() | |
Generelle oplysninger | |
Udvikler | Alexey Pajitnov Vadim Gerasimov |
Designer | Alexey Pajitnov |
Udgivet | 1984 |
Genre | Real-time Puzzle |
Spiltype | Singleplayer Multiplayer |
Platforme | MS-DOS PlayStation Game Boy Color Mobiltelefon Windows M.fl. |
Eksterne links | |
Tetris' hjemmeside |
Spillet (eller en af dets mange varianter) kan anskaffes til næsten alle spilkonsoler, computere, og også til ting som mobiltelefonerne og PDA’er. Det har endda været spillet på siden af bygninger, og der findes en rekordholder i verdens største funktionelle tetrisspil, da en tysk student i 1995 spillede på et 15 etagers hus på Delft Tekniske Universitet. Selvom versioner af Tetris blev solgt til en række hjemmecomputere i 1980'erne, fik det først sin enorme succes, da Game Boy-versionen blev lanceret i 1989. I 2007 fik Tetris en andenplads af IGN på listen over de bedste videospil igennem tiderne.