![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7c/Tela_tarlatana.jpg/640px-Tela_tarlatana.jpg&w=640&q=50)
Tarlatan
From Wikipedia, the free encyclopedia
Tarlatan er et tyndt, stift og stormasket stof, typisk af hvid bomuld, der udover at blive brugt til balkjoler og balletskørter, anvendes til at aftørre trykpladen for overskydende trykfarve indenfor den grafiske teknik dybtryk.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7c/Tela_tarlatana.jpg/640px-Tela_tarlatana.jpg)
Tarlatanens stivelse bevirker, at trykfarven ikke så let suges op fra linjer og fordybninger under aftørringen. Stoffet er stærkt, fnugger ikke og har med de store masker desuden den fordel, at det kan holde på endog meget store mængder af trykfarve, førend det må kasseres. Før tarlatanen tages i brug til aftørring, krølles og nulres den grundigt, så stivelsen blødgøres, og stoffet bliver modtageligt for trykfarve.
Oprindelse: Frankrig ca. 1720-30. Efter sigende udviklet efter lignende stof importeret fra Indien[1].