Taksonomi for indlæringsmål

En taksonomi for indlæringsmål er en klassifikation af indlæringsmål/læringsmål. Den mest kendte taksonomi blev oprindeligt foreslået af Benjamin Bloom, som arbejdede med affektive, psykomotoriske og kognitive områder. Andre skelner mellem faglige, generiske og holdningsmæssige læringsmål.

Affektiv

Det affektive område handler om, hvorledes folk reagerer følelsesmæssigt – om evnen til at føle andres smerte eller glæde, men også om motivation, holdninger og værdier.

Psykomotorisk

Det psykomotoriske område handler om evnen til at agere fysisk – eksempelvis at bruge en hammer eller gennemføre gymnastiske øvelser. Han inddeler i 5 niveauer, hvor 1 er det laveste^[1]

1. Imitation (copy)
2. Manipulation (follow instructions)
3. Develop Precision
4. Articulation (combine, integrate related skills)
5. Naturalization (automate, become expert)

Kognitiv

Det kognitive område handler om evnen til at "tænke et område igennem". Det kognitive kredser om viden og forståelse for et emne.

Blooms taksonomi arbejder med seks klasser, hvor de højere niveauer inkorporerer de lavere.

Klasse	Beskrivelse	Eksempler på adfærdsudtryk
Kendskab	Kendskab er knyttet til at kunne genkende og til en vis grad gengive information.	Beskrive, definere, genkende, skelne
Forståelse	Forståelse indebærer, at informationen kan fortolkes og reorganiseres	Beregne, demonstrere, forklare med egne ord, give eksempler
Anvendelse	Kundskaber skal kunne overføres til nye situationer eller problemer, som svarer til allerede kendte	Afprøve, afgøre, klassificere, konstruere, udnytte, vælge
Analyse	Nye og ukendte problemer skal kunne nedbrydes i del-elementer	Finde, identificere, sammenligne
Syntese	Meddelt information kan sammenholdes med egne erfaringer, hvorudfra egen opfattelse formuleres	Abstrahere, foreslå, kombinere, konkludere, organisere, udlede
Vurdering	Der kan foretages en afvejning baseret på kriterier. Personlige holdninger kan indgå, men formuleres da klart som sådanne	Bedømme, evaluere, kontrollere, påpege

Lorin Anderson (en tidligere student hos Bloom) opdaterede Blooms taksonomi.^[2] Læg mærke til skiftet fra navne- til udsagnsord. (OG dermed fra produkter til processer)

• Remembering: can the student recall or remember the information? – define, duplicate, list, memorize, recall, repeat, reproduce state
• Understanding: can the student explain ideas or concepts? – classify, describe, discuss, explain, identify, locate, recognize, report, select, translate, paraphrase
• Applying: can the student use the information in a new way? – choose, demonstrate, dramatize, employ, illustrate, interpret, operate, schedule, sketch, solve, use, write.
• Analysing: can the student distinguish between the different parts? – appraise, compare, contrast, criticize, differentiate, discriminate, distinguish, examine, experiment, question, test.
• Evaluating: can the student justify a stand or decision? – appraise, argue, defend, judge, select, support, value, evaluate
• Creating: can the student create new product or point of view? – assemble, construct, create, design, develop, formulate, write.

Læg mærke til at de to nederste niveauer (evaluating og creating) er byttet om i forhold til den gamle version.

Henvisninger

1. Benjamin Bloom; et al. (1956). Taxonomy of Educational Objectives: The Classification of Educational Goals. New York: McKay. {{cite book}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)
2. Lorin Anderson & D. Krathwohl (2001). A taxonomy for learning, teaching, and assessing: a revision of Bloom’s taxonomy of educational objectives. New York, NY: Addison Wesley Longman, Inc.

Generelle

• Taxonomy of Educational Objectives: The Classification of Educational Goals, B. S. Bloom (Ed.) David McKay Company, Inc. 1956.
• Ledelse og uddannelse – Grundbog, Forsvarskommandoen 1998.