Søvn hos dyr
From Wikipedia, the free encyclopedia
Søvn hos dyr kan defineres som en adfærdsmæssig og fysiologisk tilstand hos organismer, som i hovedsagen er kendetegnet ved:
- reversibelt nedsat bevidsthed,
- lille eller ingen respons på stimuli fra omgivelserne,
- motorisk passivitet (eventuelt med visse undtagelser; se nedenfor om søvnen hos pattedyr som lever i vand og hos fugle), og
- at den er dagligt regelmæssig,
således at:
- unddragelse af tilstanden fører til en kompensatorisk forøget, længere og dybere søvn efterfølgende, og
- individet har en artstypisk kropsstilling under søvnen.[1][2]
Denne definition med vægten på adfærd er anderledes end en neurofysiologisk definition, hvor søvn defineres ud fra hjerneaktivitet, øjenbevægelser og muskeltonus.[3][4] Organismer skal have et nervesystem for at kunne sove. En søvndefinition, som er baseret på adfærd, er den eneste som kan bruges på meget simple dyr. Det er ikke engang sikkert, at aktivitet hos de simpleste dyr er det samme som det at være vågen hos højerestående dyr.[5] Det har ikke kunnet påvises, at alle dyr sover, men mange forskellige slags dyr gør det.
Forskning i søvnens betydning for læring og hukommelse viser modstridende resultater.[6][7] Ligeledes ved man, at enkelte dyr som forhindres i at sove, dør efter cirka to uger.[8]
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/8c/Sleeping_Pups.jpg/640px-Sleeping_Pups.jpg)
Vi har endnu ikke præcis og fuldstændig viden om søvnens funktion hos dyr og mennesker.