Superisligaen 2009-10
From Wikipedia, the free encyclopedia
AL-Bank Ligaen 2009-10 var turneringen om det 53. DM i ishockey for mænd. Ti hold havde modtaget licens til at spille i ligaen, men allerede inden turneringsstarten trak licensudvalget under Danmaks Ishockey Union Herlev Hornets licens tilbage, fordi klubben havde oplyst, at den havde økonomiske problemer.[3] Derfor blev sæsonen gennemført med kun 9 hold. Turneringen indledtes med et grundspil, hvor de 9 hold hver spillede 36 kampe. Herefter gik nr. 1-8 videre til slutspillet med kvartfinaler, semifinaler og finale, alle bedst af 7 kampe, og en bronzekamp over to kampe.
AL-Bank Ligaen | |
---|---|
Sæson | 2009-10 |
Mester | SønderjyskE Ishockey (6. titel)[1] |
Andenplads | AaB Ishockey |
Tredjeplads | Herning Blue Fox |
Kvalificeret til IIHF Continental Cup | SønderjyskE Ishockey |
Kampe spillet | 199 |
Totalt antal mål | 1.041 (5,23 pr. kamp) |
Topscorer | Dejan Matejic, SønderjyskE (68 point) |
Tilskuergennemsnit | 1.372 tilskuere pr. kamp[2] |
AL-Bank Ligaen | |
SønderjyskE Ishockey genvandt titlen i suveræn stil. Holdet vandt grundspillet med 14 points forspring til AaB Ishockey og i slutspillet startede sønderjyderne godt nok med at tabe den første kvartfinalekamp, men derefter blev det til 12 sejre i træk, inden holdet kunne sikre sig mesterskabet. Finaleserien mod AaB Ishockey blev vundet med 4-0 i kampe, og det var første gang, at en DM-finaleserie i bedst af syv kampe blev vundet med 4-0.
Bronzemedaljerne blev vundet af Herning Blue Fox, som besejrede Frederikshavn White Hawks i bronzekampene.