Stødtand
From Wikipedia, the free encyclopedia
En stødtand er en aflang, kontinuerligt voksende fortand, der normalt, men ikke altid, kommer i par, som rager et pænt stykke ud af munden på visse arter af pattedyr. Det er mest normalt, at stødtænder er hjørnetænder, som det ses med vortesvin, hvalrosser og svin, eller som det er tilfældet med elefanter, lang fortænder. For de fleste arter med stødtænder er det både hannerne og hunnerne der har dem, selvom hannernes typisk er størst. Stødtænder er normalt buede, men dog er narhvalens ene tand helt lige og har en helixstruktur. Den kontinuerlige vækst sker ved formativ væv i tandens rødder.[1][2] Nogle af de største stødtænder kommer fra elefanter, og tidligere har man set eksempler på over 200 kg, mens de i dag sjældent vejer mere end 100 kg.[3]
En række ny uddøde dyr har også haft stødtænder. Skovelefanten har haft stødtænder på op til 5 m, hvilket gør det til de største stødtænder nogensinde.[4] Andre dyr som mammutter og uddøde arter af hvalrosser har også haft stødtænder.