Strålebehandling
From Wikipedia, the free encyclopedia
Strålebehandling er en medicinsk anvendelse af ioniserende stråling til behandling af bl.a. kræft. Ioniserende stråling slår levende celler ihjel, og behandlingens formål er derfor at tilføre en høj stråledosis til det syge væv, mens sundt normalvæv skånes mest muligt. Strålebehandling kan gives som primær behandling, supplerende behandling til kemoterapi eller smertelindrende (palliativ) behandling.