Stettin
havneby i den nordvestlige del af Polen From Wikipedia, the free encyclopedia
havneby i den nordvestlige del af Polen From Wikipedia, the free encyclopedia
Stettin (polsk: Szczecin, kasjubisk: Szczecëno eller tysk: Stettin) er en havneby i den nordvestlige del af Polen med 396.168(2021)[2] indbyggere, hovedstad i voivodskabet zachodniopomorskie (dansk: voivodskabet Vestpommern). Stettin ligger omtrent midt i Pommern (Stettin Byområdet) ved Oders udmunding ved Østersøens sydkyst på Warszewo-bakkerne, Bukowe-bakkerne og Goleniów-sletten. Stettin har et areal på 301 km2.
Stettin Szczecin Szczecëno | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Polen | ||||
Borgmester | Piotr Krzystek, Alexander von Rammin[1] | ||||
Postnr. | 70-001–71-899 | ||||
Telefonkode | 91 | ||||
Nummerpladebogstav(er) | ZS, ZZ | ||||
UN/LOCODE | PLSZZ | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 396.168 (2021)[2] | ||||
- Areal | 301 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 1.316 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC+1 (normaltid) UTC+2 (sommertid) | ||||
Højde m.o.h. | 131 m | ||||
Hjemmeside | www.szczecin.eu/pl | ||||
Oversigtskort | |||||
Stettin er den næststørste havneby i Polen, den største by i det nordvestlige Polen og et betydeligt polsk kulturelt, industrielt og akademisk center med en rig, over tusindårig historie.
Stettins historie indledtes i 700-tallet, da vestslavere bosatte sig i Forpommern og opførte en borg på stedet, hvor Stettin slot ligger.[3] I 800-tallet blev borgen befæstet og udvidet mod Oders bredder[3]. Mieszko I tog kontrol over størstedelen af Pommern i 960'erne og indarbejdede byen Stettin i Polen[4] i 967.[5] Efterfølgende forsøgte polske regenter, det Tysk-romerske rige og den slaviske Veleti-stamme at tage kontrol over området.[6]
Efter tilbagegangen for den nærliggende bosættelse i Wolin i 1100-tallet blev byen en af de vigtigste og mest magtfulde havne på Østersøens sydlige kyst.
Under en offensiv i vinteren 1121-1122[7] fik Bolesław III Krzywousty af Polen kontrol over området, byen Stettin og borgen[6][8][9][10][11][12][13]. Indbyggerne konverteredes til kristendommen[6] af Biskop Otto af Bamberg i 1124 og 1128,[14] hvor den første kristne kirke St. Peter og Paulus blev opført. Polske penge blev anvendt i denne periode.[6] På det tidspunkt skønnes befolkningstallet i byen til at have være på omkring 5.000-9.000.[15]
Polsk herredømme ophørte med Bolesławs død i 1138.[16] Som følge af fragmenteringen af Polen blev Stettin en del af et separat Hertugdømmet Pommern. På trods af at Stettin allerede var konverteret blev den belejret under det vendiske korstog i 1147 af en hærenhed under ledelse af den tyske markgreve Albert Bär af Nordmark, der var fjendtlig overfor slavisk tilstedeværelse i området,[6] pavens udsending, biskop Anselm af Havelberg og markgreve Konrad af Meißen[17][18][19][20]. Der, en polsk hærenhed stillet til rådighed af Mieszko III, den gamle[21][22] sluttede sig til korsfarerne.[17][18] Imidlertid havde indbyggerne placeret kors omkring voldene,[23] som tegn på at de allerede var blevet kristnet.[6][24] Ratibor I, hertug af Pommern, forhandlede ophævelse af korstogsfarernes belejring.[17][18][25]
Efter slaget ved Verchen i 1164 blev Stettins fyrste Bogusław I vasal under Sachsens fyrste Henrik Løve.[26] I 1173 kunne Stettins kastellan Wartislaw II ikke modstå et dansk angreb og blev vasal af Danmark.[26] I 1181 blev fyrst Bogislaw vasal under det Tysk-romerske rige.[27] I 1185 blev Bogislaw igen dansk vasal.[27] Efter en konflikt mellem hans arvinger og kong Knud VI, blev bebyggelsen ødelagt i 1189,[28] men borgen blev genopbygget og bemandet med en dansk styrke i 1190.[29] Mens det Tysk-romerske rige genoprettet kontrollen over Pommern i slaget ved Bornhøved i 1227,[27] forblev Stettin et af to brohoveder under dansk kontrol (indtil 1235, Wolgast indtil 1241/43 eller 1250).[28]
I anden halvdel af 1100-tallet bosatte en gruppe tyske håndværkere ("multus Populus Teutonicorum"[30] fra forskellige dele af det Tysk-romerske rige) sig i byen omkring Skt. Jakobs Kirke, der blev doneret i 1180[30] af Beringer, en erhvervsdrivende fra Bamberg, og indviet i 1187.[30][31]
Da den tyske fyrste Barnim I af Pommern tildelte Stettin Magdeburgrettigheder i 1243, måtte han acceptere at slavere i fristaden fik lige rettigheder.[32] De fleste slaviske indbyggere blev genhuset til to nye forstæder nord og syd for byen.[32] Sidste registreringer af slaver i selve Stettin er fra 1300-tallet, da en slavisk badeanstalt og et bageri registreredes.[33]
Den pommerske borg på den østlige bred af Oder, Vadam eller Dambe, blev ødelagt af Boleslaw under hans angreb i 1121.[34] Hvor borgen havde ligget blev Damm (nu Dąbie) anlagt.[35] I 1249 tildelte Barnim I Damm Magdeburgrettigheder.[34][36] Den 15. oktober 1939 blev Dąbie lagt sammen med Stettin.
I henhold til Magdeburgrettigheder blev jødisk bosættelse tilladt i den 2. december 1261 i et privilegium, der blev fornyet i 1308 og 1371.[37] Den jødiske Jordan-familie fik borgerrettigheder i 1325. I 1492 blev alle jøder i fyrstendømmet beordret til at konvertere til kristendommen – denne ordre stod ved magt under hele resten af Greifen-dynastiet frem til 1630[37].
Stettin var en del af "sammenslutningen af vendiske byer", en forgænger for Hansestæderne i 1283.[38] Byen blomstrede på grund af deltagelsen i Østersøhandelen, primært med sild, korn og tømmer, ligesom håndværksstanden havde fremgang, og mere end fyrre lav blev etableret i byen.[39] Den udstrakte autonomi indenfor fyrstendømmet blev delvist reduceret, da fyrsterne genindtog Stettin som deres hovedresidens i slutningen af 1400-tallet.[39] De tyske købmænds og håndværkeres anti-slaviske indstilling intensiveredes i denne periode, hvilket resulterede fordobling told skat for slaviske købmænd, forbud mod oprettelse af lav for slavere, og forbud mod offentlig brug af polsk.[6] Velstående slaviske borgere blev frataget deres ejendele, der blev tildelt til tyskere.[6] I 1514 tilføjede skrædderlavet en Venderparagraf, der forbød slaveres medlemskab, til vedtægterne.[40]
Selvom byen ikke var så hårdt ramt af de middelalderlige heksejagter som andre egne af det Tysk-romerske rige, findes der rapporter om afbrænding af tre kvinder og en mand dømt for hekseri i 1538.[41]
Den 13. december 1570, under Johann Friedrich af Pommerns regeringstid, blev der afholdt et fredsmøde i Stettin, der afsluttede Den Nordiske Syvårskrig (1563-1570). Under krigen havde Stettin hældt til den danske side, mens Stralsund havde bakket Sverige op. Hertugdømmet Pommern som helhed forsøgte imidlertid opretholde neutralitet.[42] Ikke desto mindre indførte en landdag, der holdt møde i Stettin i 1563, en seksdobling af ejendomsskatterne for at finansiere en hær af lejesoldater, der skulle forsvare hertugdømmet.[42] Det lykkedes samtidigt Johann Friedrich at sikre Stettin, som en af kun tre byer i Obersachsens Reichskreis i det Tysk-romerske rige, retten til at slå mønter. De øvrige to byer var Leipzig og Berlin.[43] Bogislaw XIV, der residerer i Stettin fra 1620, blev den eneste, og Griffin hertug da Philipp Julius døde i 1625. Før Trediveårskrigen nåede til Pommern, svækkedes Stettins og hele hertugdømmet økonomi på grund af Hansestædernes reducerede betydninge og en konflikt mellem Stettin og Frankfurt (Oder).[44]
Efter indgåelse af Stettin traktaten i 1630 blev byen besat af Sverige. Ved Den Westfalske Fred 1648 kom Stettin under Sverige. Allerede 1630 havde Gustaf II Adolf ladet fæstningsværkerne forstærke efter, at byen uden kamp havde overgivet sig til ham. Efter en langvarig belejring måtte svenskerne i 1677 overgive byen til den store kurfyrste, men ved freden 1679 kom Stettin igen under Sverige. 1713 blev byen erobret af russerne og overladt til kong Frederik Vilhelm I af Preussen, og byen indlemmedes i 1720 i Preussen efter den Store Nordiske Krig. 1806-13 var Stettin besat af franskmændene.
Byen havde 99.475 indbyggere i 1885 uden og 136.848 medregnet forstæderne. I 1895 havde byen 140.724 indbyggere. Den 1. november 1898 blev åbnet en frihavn, som omfattede et areal på 61 ha og kostede 10,5 mio. mark.
Stettin havde i 1919 232.726 indbyggere, medregnet forstæderne Braunfels, Bredow, Grabow og Nemitz. Byen bestod af den på venstre Oderbred liggende gamle by med snævre gader, Altstadt, den sydvest derfor siden 1850 opvoksede Neustadt og de uden for de 1873 sløjfede fæstningsværker byggede ny kvarterer samt af de på højre bred mellem de to flodarme Parnitz og Dünzig liggende kvarterer Lastadie og Silberwiese. Øst for Lastadie lå den 1893—98 anlagte frihavn. Over Oder førte 1 jernbanebro og 3 andre broer, oyer Parnitz 3 broer, hvoraf de 2 var jernanebroer. Blandt byens monumentale bygninger var Skt Jakobi-kirken, hvis oprindelse helt tilbage til det 13. århundrede og som blev restaureret 1897, mens Skt Peter- og Pauls-kirken var fra det 15. århundrede med en moderne façade. Slottet, som tidligere var residens for hertugerne af Pommern og påbegyndt 1503, oprindeligt fuldført 1577, men delvis ombygget i det 18. århundrede og 1874, benyttedes nu som retsbygning. Ved Paradeplatz lå Berliner Tor, en barok bygning fra 1725. På Haken-Terrasse, der med en stejl skrænt falder ned til floden, lå museet, regeringsbygningen m.m. og bag ved disse den botaniske have, byens største parkanlæg. Stettin var sæde for provinsialregeringen, en overlandsret, en landret med kammer for handelssager, en amtsret, overpostdirektion, jernbanedirektion m.m. og havde en garnison. Der fandtes et lærerindeseminarium, 3 gymnasier, 3 realgymnasier. Industrien, som var meget betydelig, omfattede navnlig maskin- og automobilfabrikation, skibsbyggeri, fabrikation af sukker, kemikalier, cement, papir og øl og teglbrænderi. Ad den godt 7 m dybe Oder kunne selv større skibe gå ind til byen, som var Preussens vigtigste søhandelsstad. Der udførtes navnlig træ, korn, sprit, sukker og cement og indførtes jernmalm, kul, kolonialvarer, petroleum, brosten, vin og sild.
Byen havde i 1925 254.460 indbyggere.
De stettinske polakker mødtes med øget undertrykkelse, efter at nazisterne kom til magten i Tyskland i 1933.[45] For eksempel blev den polske skole lukket, og i 1938 blev lederen af den lokale afdeling af den Polske Forening i Tyskland, Stanisław Borkowski, anholdt og fængslet i Orianienburg koncentrationslejr.[45] I 1939 forbød tyskerne aktiviteten af alle polske organisationer.[45]
Under den tyske invasion af Polen i 1939, der var indledningen til 2. verdenskrig, var Stettin base for den 12. Panzer-Division, der angreb og skar den polske korridor over. Senere i 1940 var Stettin udskibningshavn for Operation Weserübung, Nazitysklands angreb på Danmark og Norge. Under krigen placerede tyskerne mange tvangsarbejdere i byen, hovedsagelig polakker, men også tjekkere, italienere, franske, belgiere og hollændere.[45]
Efter afslutningen af 2. verdenskrig i 1945, da den tyske befolkning var blevet deporteret, blev mange polakker, der forflyttedes fra østlige egne, bosat i byen. Den polske regering tilbød både lejlighed og job, hvis flygtningene fra Polens tidligere østområder bosatte sig i Stettin.
Ved krigens afslutning blev det eneste, ufærdige, tyske hangarskib Graf Zeppelin (påbegyndt 1936) erobret af russerne i farvandet umiddelbart uden for Stettin i Oderlagunen (polsk: Zalew Szczeciński). Hangarskibet blev efter krigen trods officielle rapporter om sænkningen i 1945 i hemmelighed hævet af russerne, slæbt ud i Østersøen og sænket som øvelsesmål for den sovjetiske flåde i 1947. Sænkningsområdet blev holdt hemmeligt af Polens styre indtil dets kollaps i 1989; vraget blev fundet i 1995.
80% af byen blev ødelagt af bomber under 2. verdenskrig. Arkitekturen i en del af byen er fransk/parisisk inspireret, og byen er i fuld gang med byfornyelse/restaurering.
Den røde rute er en cirka 7 kilometer lang rute der er "tegnet" på vejbelægningen med en rød stiplet linje gennem Stettin. Hver gang du er ud for en af seværdighederne på ruten er der malet et nummer i en rød cirkel, nummeret korresponderer med et turistkort hvor der er nærmere omtale af de enkelte seværdigheder.
Den mest populære sportsklub i byen er Pogoń Szczecin (fodbold).
Stettin var en af værtsbyerne i Europamesterskabet i volleyball 2017.
til eksempel:
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.