kemisk forbindelse From Wikipedia, the free encyclopedia
Sorbitol (IUPAC-navn: Heksan-1,2,3,4,5,6-heksol) er et sukkeralkohol som findes naturligt i mange frugter og bær,[1] f.eks. æbler, pærer, ferskner og svesker.[2] Det kan fremstilles ved reduktion af glukose og laves ofte af majssirup.[2]
Sorbitol blev opdaget i 1872 i rønnebær,[2] hvis latinske navn (Sorbus aucuparia) stoffet er opkaldt efter.[3]
Det bruges som sødemiddel (E-nummer E420) i bl.a. slik. Sorbitols sødme er 60 % af sødmen i almindelig sukker (sukrose).[2][1] Sorbitol bruges også som konsistensmiddel (fortykningsmiddel) i fødevarer og kosmetik[2][1] og kan også bruges som afføringsmiddel.[2] 20 g sorbitol, svarende til indholdet i 10 store sukkerfri bolsjer, kan give diarre.[4] Sorbitol er muligvis også en medvirkende årsag til sveskers afførende virkning.[2]
Personer med ubehandlet cøliaki kan ofte have sorbitolmalabsorption på grund af skader på tarmen. Sorbitolmalabsorption er en mulig årsag hvis personer med cøliaki som er på en glutenfri diæt, fortsat har symptomer.[2]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.