From Wikipedia, the free encyclopedia
Et fotovoltaisk-panel, solcellepanel eller en fotoelektrisk-solfanger er en indpakket og elektrisk forbundet samling af solceller. Solcellepanelet anvendes som en komponent i et større solcelleanlæg til at tilbyde elektricitet til kommercielle og private formål.
Da et enkelt solcellepanel kun kan yde en begrænset effekt, indeholder mange installationer adskillige paneler. Et solcelleanlæg omfatter typisk en mængde solcellepaneler, en vekselretter, akkumulatorer – og ledninger til at forbinde disse komponenter.
Solcelleanlæg anvendes både til elnetstilkobling – og uden elnetstilkobling og er i mange år blevet anvendt til at energiforsyne mange rumsonder og rumfartøjer.
Ligesom selve solcellerne har solcellepanelerne nogle egenskaber:
Solcellepaneler inddeles i forskellige typer med hver deres fordele og ulemper.
Amorfe solceller består af glas, som bliver pådampet et ultra tyndt lag af eksempelvis silicium. Det kan også være specielle metallegeringer som CIS-cellen (Kobber Indium Selen). Fordelen kan være lidt lavere kostpris, og i gråvejr har nogle af de amorfe celler op til 5-7% bedre udnyttelse. Om sommeren er det måske op til 10%, hvis det bliver rigtig varmt, da amorfe celler ikke påvirkes af varme i samme grad som andre typer. Det betyder at årsudnyttelsen bliver lidt bedre. I Danmark er det måske omkring 6%.
Ulempen er at amorfe celler fylder væsentligt mere, i og med at 1 m2 amorf solcelle kun afgiver omkring 60W, da de kun har en effektivitet på 6%, ydermere er levetiden begrænset til 20-25 år.
Solceller af polykrystallinsk og monokrystallinsk silicium har en udnyttelse fra 12-17%. Monokrystallinske solceller er de dyreste, hvis man kun ser på solcellepanelets pris. Da monokrystallinske solceller har omkring 15-17% udnyttelse og mellem 30-40 års levetid, ifølge fabrikanternes oplysninger. Det betyder, at man skal anvende 20m2 tagareal for et 3kw solcelleanlæg, for et anlæg med amorfe celler skal der anvendes 42m2, og for et 6kw solcelleanlæg det dobbelte.
Solcellepaneler kan få minsket glassets refleksvirkning og derigennem få øget energiudbyttet med nogle procent.
Et firma ved navn Soloptics har gået skridtet videre og har lavet en plastfilm som minsker refleksvirkningen og lader lyset tage en længere rute gennem solcellen grundet afbøjningsvirkningen af lyset. Energiudbyttet hævdes at stige med 10%. [1] [2] [3] [4]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.