Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien
From Wikipedia, the free encyclopedia
Jugoslavien, officielt den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien (SFR Jugoslavien, ofte forkortet med den engelske forkortelse SFRY), var en forbundsstat, der eksisterede fra kort efter anden verdenskrig og frem til 1992, hvor den gik i opløsning i forbindelse med de jugoslaviske krige. Det var en erklæret socialistisk multietnisk forbundsstat, der bestod af seks socialistiske republikker: Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro og Makedonien. Herudover omfattede den også to autonome provinser i Serbien: Kosovo og Vojvodina.
Denne artikel omhandler statsforbundet, der eksisterede i perioden 1945-1992. For et overblik over de forskellige entiteter kendt som Jugoslavien, se Jugoslavien. For den Føderale Republik Jugoslavien, der eksisterede i perioden 1992-2003, se Serbien og Montenegro
Jugoslavien SFR Jugoslavien | |||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1945–1992 | |||||||||||||||||||
Jugoslavien i 1989. | |||||||||||||||||||
Hovedstad | Beograd | ||||||||||||||||||
Sprog | Officielle
Nationale
| ||||||||||||||||||
Regeringsform | Føderal socialistisk republik, etpartistat. | ||||||||||||||||||
Præsident 1945-1953: Præsident for forbundsforsamlingen, 1953-1992: Præsident for Jugoslavien) | |||||||||||||||||||
• 1945–1953 | Ivan Ribar | ||||||||||||||||||
• 1953–1980 | Josip Broz Tito | ||||||||||||||||||
• 1980-1992 | Kollektivt ledet | ||||||||||||||||||
Premierminister | |||||||||||||||||||
• 1945–1963 | Josip Broz Tito (første) | ||||||||||||||||||
• 1991–1992 | Aleksandar Mitrović (sidste) | ||||||||||||||||||
Lovgivende forsamling | Forbundsforsamlingen | ||||||||||||||||||
• Overhus | Republikkernes kammer | ||||||||||||||||||
• Underhus | Føderale kammer | ||||||||||||||||||
Historisk periode | Kolde krig | ||||||||||||||||||
• Etableret | 29. november 1945 | ||||||||||||||||||
• Forfatning vedtaget | 31. januar 1946 | ||||||||||||||||||
• Balkanpagten underskrevet | 28. februar 1953 | ||||||||||||||||||
• Josip Titos død | 4. maj 1980 | ||||||||||||||||||
27. juni – 7. juli 1991 | |||||||||||||||||||
• Opløsning | 27. april 1992 | ||||||||||||||||||
Areal | |||||||||||||||||||
• 1989 | 255.804 km² | ||||||||||||||||||
Befolkning | |||||||||||||||||||
• Anslået 1989 | 23.724.919 | ||||||||||||||||||
• Tæthed | 92,7 /km² | ||||||||||||||||||
Valuta | Jugoslaviske dinarer | ||||||||||||||||||
ISO 3166-kode | , YUG, 890 | ||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||
↑ Det fulde navn på serbokroatisk og makedonsk, skrevet med det latinske alfabet. ↑ Det fulde navn på serbokroatisk og makedonsk, skrevet med det kyrilliske alfabet. ↑ Det fulde navn på slovensk . ↑ Der var intet officielt sprog på føderalt niveau.[1][2][3] ↑ Serbokroatisk var de facto officielt sprog. Dets regionale varianter var anerkendt og gjort officielle i deres respektive republikker:[1][2] som serbisk i Serbien og Montenegro,[4] kroatisk i Kroatien[5] og som bosnisk, serbisk og kroatisk i Bosnien og Hercegovina. ↑ Officielt i Makedonien. ↑ Officielt i Slovenien. |
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Efter oprindeligt at have været en del af Østblokken, skiftede landet retning efter Tito-Stalin-konflikten i 1948, så det igennem størstedelen af den kolde krig førte en neutral international politik, og blev et af de grundlæggende medlemmer af De alliancefrie landes bevægelse.
Efter Titos død 4. maj 1980 begyndte økonomien i SFR Jugoslavien at kollapse, hvilket øgede arbejdsløsheden og inflationen.[6][7] Den økonomiske krise førte i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne til stigende etnisk nationalisme og politisk uenighed. Efter Berlinmurens fald og de kommunistiske regimers kollaps i Østeuropa i 1989, mislykkedes bestræbelserne på at gå over til en konføderation; de to rigeste republikker, Kroatien og Slovenien, løsrev sig og opnåede en vis international anerkendelse i 1991. Føderationen blev opløst langs de føderale grænser, en proces der blev fremskyndet af en række krige og væbnede konflikter mellem føderationens etniske befolkningsgrupper, og føderationen gik formelt i opløsning den 27. april 1992. To republikker, Serbien og Montenegro, forblev som en reststat under navnet Forbundsrepublikken Jugoslavien, eller FR Jugoslavien, men denne stat blev ikke internationalt anerkendt som den officielle efterfølgerstat til SFR Jugoslavien.