![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d7/Angelogsvans.jpg/640px-Angelogsvans.jpg&w=640&q=50)
Slien
indfjord i Sydslesvig / From Wikipedia, the free encyclopedia
Slien (delvis også Slesvig Fjord[1]) er en indfjord i Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten ved Østersøens vestlige ende mellem landskaberne Angel (tysk Angeln) og Svans (tysk Schwansen). I lighed med de østjyske fjorde er Slien en oversvømmet tunneldal dannet i seneste istid. Ved udmundingen ligger byen Kappel og i bunden købstaden Slesvig by. Den danske konge Erik Plovpenning døde på Slien.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d7/Angelogsvans.jpg/640px-Angelogsvans.jpg)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ac/Karte_Naturpark_Schlei-da.png/640px-Karte_Naturpark_Schlei-da.png)
Slien er i dag et kendt sejlsportsområde. Populære feriesteder er Masholm, Kappel, Olpenæs, Arnæs, Mysunde og Slesvig. To broer ved Kappel (Slibroen) og Lindånæs (Lindånæsbroen) og to færger ved Brodersby/Mysunde og Arnæs/Sundsager fører over fjorden. Sli-regionen er siden oktober 2008 anerkendt som naturpark (Naturpark Slien).