Simeon 1. af Bulgarien
From Wikipedia, the free encyclopedia
Simeon 1. (864 eller 865 – 25. maj 927), også kaldet Simeon den Store, herskede over Bulgarien fra 893 til sin død i det første bulgarske rige. Simeons succesrige erobringstogter mod byzantinerne, magyarerne og serberne medførte den største territoriale ekspansion nogensinde for Bulgarien[1] og gjorde landet til det mest magtfulde i datidens Østeuropa. Hans regeringstid var endvidere en periode, hvor kulturen blomstrede i uhørt omfang, så den senere er blevet betegnet som guldalderen i bulgarsk kultur.[2]
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/Simeon_the_Great_anonymous_seal.jpg)
Under Simeon nåede Bulgariens udstrækning til Ægæerhavet, Adriaterhavet og Sortehavet, og den nye bulgarske hovedstad Preslav blev omtalt som seriøs rival til Konstantinopel med hensyn til handel og intellektuelt niveau.[3] Den bulgarsk-ortodokse kirke, der netop var blevet uafhængig, blev det første patriarkat, siden de oprindelige fem var defineret, og bulgarske glagolitiske oversættelser af kristne tekster blev udbredt over hele den slaviske verden på den tid. Midtvejs i sin regeringsperiode antog Simeon titlen som zar (kejser) som afløser for den hidtidige fyrstetitel.