Svensk prins og designer From Wikipedia, the free encyclopedia
Sigvard Oscar Fredrik Bernadotte, greve af Wisborg (født 7. juni 1907, død 4. februar 2002) var født prins af Sverige og designer. Han var søn af kong Gustav VI Adolf og hans hustru Margareta af Connaught.
Sigvard Bernadotte | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 7. juni 1907 Drottningholm Slot, Sverige |
Død | 4. februar 2002 (94 år) Stockholm, Sverige |
Gravsted | Kungliga begravningsplatsen |
Nationalitet | Svensk |
Far | Gustav 6. Adolf af Sverige |
Mor | Margareta af Connaught |
Søskende | Dronning Ingrid, Arveprins Gustav Adolf af Sverige, Prins Bertil af Sverige, Carl Johan Bernadotte, dødfødt datter Bernadotte, unavngivet datter Bermadotte |
Ægtefæller | Marianne Bernadotte (1961-2002), Sonia Helene Bernadotte (1943-1961), Erika Maria Regina Rosalie Patzek (1934-1943) |
Barn | Michael Bernadotte, greve af Wisborg |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Uppsala Universitet, Lundsbergs skola |
Beskæftigelse | Designer, illustrator |
Deltog i | Gold + Silber Schmuck + Gerät von Albrecht Dürer bis zur Gegenwart |
Arbejdssted | København |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Prins Eugens Medalje (1997) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ridder af Elefantordenen 1952 |
Sigvard Bernadotte mistede sin medfødte prinsetitel, da han i 1934 giftede sig med den ikke-kongelige tysker Erica Patzek. Herefter antog han den svenske kongeslægts navn Bernadotte som efternavn.
I 1951 udnævnte storhertuginde Charlotte af Luxembourg - faderens grandkusine - ham til greve af Wisborg.
Fra 1983 kaldte Sigvard Bernadotte sig igen for prins. Kong Carl 16. Gustav af Sverige - Bernadottes nevø - ville ikke anerkende prinsetitlen, og Bernadotte klagede derfor til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. To år efter Sigvard Bernadottes død gav domstolen kongen medhold.
I 1930 indledte Sigvard Bernadotte et samarbejde med Georg Jensen Sølvsmedie, hvor han tegnede en række korpusarbejder - dels klassiske og dels funktionalistiske. Samarbejdet varede indtil 1980[1].
Sammen med den danske designer Acton Bjørn oprettede Sigvard Bernadotte Skandinaviens første tegnestue for industriel design. På tegnestuen stod han blandt andet bag designet til Margretheskålen, der er opkaldt efter hans niece, prinsesse Margrethe, der blev dronning af Danmark.
Efter 1964 arbejdede Bernadotte som freelance designer.
Fra 1934 til 1943 var Sigvard Bernadotte gift med Erika Maria Regina Rosalie Patzek (1911-2007).
Fra 1943 til 1961 var han gift med den danskfødte Sonja Christensen Robbert (1909–2004), datter af Robert Alexander Christensen Robbert og Ebba Elisabeth Svenson. Sonja var grevinde af Wisborg fra 1951 til 1961. Deres søn, Michael Bernadotte, greve af Wisborg, blev født i København i 1944.
Fra 1961 til 2002 var han gift med skuespillerinden Marianne Lindberg (født 1924 i Helsingborg). Parret havde mødt hinanden i Båstad.
Sigvard Bernadotte modtog Elefantordenen i 1952.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.