Shinjuku
bydistrikt i Tokyo From Wikipedia, the free encyclopedia
bydistrikt i Tokyo From Wikipedia, the free encyclopedia
Shinjuku (新宿区) er et af Tokyos 23 bydistrikter. Det er et betydende handels- og administrationscenter med en af verdens mest travle stationer Shinjuku Station og Tokyo Metropolitan Regeringsbygning, som er det administrative center i Tokyo.
I 2008 havde Shinjuku 312.418 indbyggere; 17.140 pr km². Det samlede areal er 18,23 km².[1]
Shinjuku omkredses af seks andre bydistrikter: Chiyoda mod øst; Bunkyo og Toshima mod nord; Nakano mod vest og Shibuya og Minato mod syd.[2] Det højeste punkt i Shinjuku er Hakoneyama (箱根山) i Toyama Park på 1.200 meter[3].
Området omkring Shinjuku Station er præget af hoteller, stormagasiner, specialforretninger, biografer, restauranter og barer, mens den øvrige del er en blanding af boligområder med handelsområder omkring jernbanestationerne.
Vigtige områder i Shinjuku:
I 1634 i Edo-perioden, da de ydre voldgrave blev bygget til Edo Slot, flyttede en række templer og helligdomme til Yotsuya-området i den vestlige del af Shinjuku. I 1698 havde Naitō-Shinjuku udviklet en ny shin (shuku eller juku) på Kōshū Kaidō. Naitō var familienavnet til daimyo, hvis palæ lå i området. Jorden er nu Shinjuku Gyoen parken.
I 1920 blev byen Naitō-Shinjuku som i store træk består af nutidens Shinjuku, dele af Nishi-Shinjuku og Kabukichō sammenlagt med Tokyo By. Shinjuku fik sin nuværende form efter Det store Kantoujordskælv i 1923, hvor det seismologisk stabile område i det store hele undgik ødelæggelserne. Konsekvensen ses i dag i Vestshinjuku, som er et af få steder i Tokyo med mange skyskrabere.
Bombningen af Tokyo under 2. verdenskrig (fra maj til august 1945) ødelagte næsten 90 % af bygningerne i området omkring Shinjuku Station.[5] Efter krigen blev Shinjukus form bibeholdt under genopbygningen, kun i Kabuki-cho blev der gennemført en stor rekonstrueringsplan.[6]
Det nuværende ward blev etableret 15. marts 1947 ved sammenlægning af tre tidligere: Yotsuya, Ushigome og Yodobashi.
I 1991 flyttede Tokyo Metropolitan Regeringen fra Marunouchi-distriktet i Chiyoda til Shinjuku.
En del virksomheder har hovedsæde eller deres Tokyo-afdeling i Shinjuku.
Som de øvrige wards i Tokyo har Shinjuku en status, der svarer til kommunernes. Byrådet består af 38 folkevalgte medlemmer. Liberaldemokraterne og Ny Komeitō Partiet har majoriteten.
Shinjuku har venskabsaftaler med flere steder:[18]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.