Serkland
From Wikipedia, the free encyclopedia
Serkland eller Særkland, det vil sige serkernes eller saracenernes land, betegner i den gammelnordiske litteratur landene ved Eufrat og Tigris, Mesopotamien samt Nordafrika, som i middelalderen var maurisk.[1] I norrøne kilder som sagaer og runesten er "Serkland" eller "Særkland" navnet på abbasidekalifatet og sandsynligvis flere muslimske nabolande.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a5/Serkland.jpg/640px-Serkland.jpg)
På trods af ligheden med "saracen" bliver stednavnet antagelig hentet fra særk ("kappe", "kjole") og land; det refererer til indbyggernes klæder. Det kan også være beslægtet med Sarkel, en by i khazarerriget.[2]
En af Ingvarstenene, Gripsholmstenen, opstillet ca. 1040 ved Gripsholm, mindes en væring, Ingvar, der døde under et fejlslået plyndringstogt i Serkland. De øvrige runesten, der nævner Serkland, er Sö 131, Sö 279, Sö 281, Tillingestenen (U 785) og sandsynligvis den tabte runesten U 439.
Flere sagaer nævner Serkland: Ynglingesaga, Sörla saga sterka, Sörla þáttr, Sagaen om Sigurd Jorsalfar og Hjálmþés saga ok Ölvis. Det nævnes også af skjalden Þórgils fiskimaðr fra 1000-tallet,[3] og skalden Þórarinn stuttfeldr fra 1100-tallet.[4]