![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4b/Sepia_officinalis_%2528aquarium%2529.jpg/640px-Sepia_officinalis_%2528aquarium%2529.jpg&w=640&q=50)
Sepiablæksprutte
From Wikipedia, the free encyclopedia
Sepiablæksprutten (Sepia officinalis) er en tiarmet blæksprutte, der er udbredt i Middelhavet og i den nordøstlige del af Atlanterhavet, hvor den forekommer nordpå til Norge.[1] Det er én af de i alt ca. 100 arter i slægten Sepia,[2] men kun sepiablæksprutten, Sepia elegans og Sepia orbignyana er registreret i Danmark.[3]
Sepiablæksprutte | |
---|---|
![]() | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Mollusca (Bløddyr) |
Klasse | Cephalopoda (Blæksprutter) |
Overorden | Decapodiformes (Tiarmede blæksprutter) |
Orden | Sepiida |
Familie | Sepiidae |
Slægt | Sepia |
Underslægt | Sepia |
Art | S. officinalis |
Videnskabeligt artsnavn | |
Sepia officinalis Linnaeus, 1758 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/df/Skalblad.jpg/640px-Skalblad.jpg)
Sepiablæksprutten bliver normalt op til to år gammel. Som andre blæksprutter dør de voksne efter de har ynglet. Efter et kompliceret kurmageri lægger hunnen 150-4000 æg. Ellers lever de generelt alene, men i fangenskab tolererer de hinanden, hvis der er rigelig mad. De spiser skaldyr (mest krebsdyr), fisk, orme og blæksprutter (både andre arter og kannibalisme af mindre individer af samme art).[2] Sepiablæksprutter har en kropslængde på op til 60 cm,[4] men langt de fleste individer opnår kun cirka det halve af det.[2] Som mange bløddyr (deriblandt blæksprutter) har den blåt blod, da det indeholder det kobber-rige hæmocyanin i stedet for det jern-rige hæmoglobin.